Ove Høegh-Guldberg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ove Høegh-Guldberg. Marmorbuste udført af Luigi Grossi (d. 1795) i 1782. Frederiksborgmuseet. Høegh-Guldberg havde et anseeligt historisk, teologisk og æstetisk forfatterskab bag sig, da han i 1772 kom til magten. Hans stærke danske sindelag kom bl.a. til udtryk i en latinskolereform i 1775, hvorved modersmålsundervisningen blev styrket. Efter forflyttelse til Århus i 1784 fik han atter tid til videnskabeligt arbejde.

Ove Høegh-Guldberg, 1.9.1731-7.2.1808, dansk statsmand. Høegh-Guldberg voksede op i små kår som bedemandssøn i Horsens. Efter studentereksamen studerede han 1749-53 teologi, derefter historie og var fra 1761 professor i veltalenhed ved Sorø Akademi, indtil han i 1764 udnævntes til lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik. Efter årene som lærer forblev han i arveprinsens tjeneste.

Høegh-Guldberg var teologisk set konservativ, dansksindet og en varm tilhænger af enevælden. Den udhuling af kongemagten, som styret under J.F. Struensee var udtryk for, vakte hans afsky, og han hadede personen Struensee. Ved kuppet mod Struensee 17.1.1772 medvirkede han derfor som kontaktperson mellem enkedronningen og kupmagerne og blev medlem af den kommission, der dømte Struensee. Høegh-Guldberg fik ikke umiddelbart nogen høj post i det nye styre; han havde fra 1774 titel af gehejmekabinetssekretær og blev i 1776 stats- og gehejmekabinetssekretær. Flere og flere statssager forelagdes imidlertid slet ikke for det nyoprettede Gehejmestatsråd, men besørgedes gennem kabinettet af Høegh-Guldberg selv, og han nød fortsat enkedronningens tillid og blev efterhånden styrets ledende mand. Ikke uden held bestræbte han sig på at vinde den borgerlige middelklasse, der var misfornøjet med de mange fremmede på høje poster i stats- og samfundsliv, for det enevældige styre. I den forbindelse lod han i 1776 i et nært samarbejde med J.O. Schack-Rathlou Christian 7. udstede loven om Indfødsretten. Efter at have styrtet A.P. Bernstorff som udenrigsminister i efteråret 1780 varetog Høegh-Guldberg selv den faktiske ledelse af forholdet til udlandet frem til sit fald fra magten. Ved kronprins Frederiks optagelse i Gehejmestatsrådet i 1784 lod han sig selv optage i dette råd for at fastholde hoffets indflydelse; han blev imidlertid straks sat ud af spillet af kronprinsen og udnævnt til stiftamtmand i Århus.

Høegh-Guldbergs styre var konservativt, men ikke reformfjendtligt. Ledetråden for hans akademiske og politiske virke var en danskhed, der gav sig udtryk i oprigtig kærlighed til sproget og fædrelandet. Han fik således stor betydning for udviklingen af en dansk identitet i slutningen af 1700-t.

Læs også om Ove Høegh-Guldberg i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ove Høegh-Guldberg. Litografi fra Em. Bærentzen & Co. lith. Inst. efter kobberstik af J.Fr. Clemens efter Jens Juels maleri. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

© Dette billede må du ...

Ove Høegh-Guldberg. Marmorbuste udført af Luigi Grossi (d. 1795) i 1782. Frederiksborgmuseet. Høegh-Guldberg havde et anseeligt historisk, teologisk og æstetisk forfatterskab bag sig, da han i 1772 kom til magten. Hans stærke danske sindelag kom bl.a. til udtryk i en latinskolereform i 1775, hvorved modersmålsundervisningen blev styrket. Efter forflyttelse til Århus i 1784 fik han atter tid til videnskabeligt arbejde.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
15/08/2010
Ekspert
Lektor Blomme
Oprindelig forfatter
MBre
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki