Peder Galt, 27.7.1584-31.8.1644, dansk admiral. Galt gjorde karriere i kancelliet og var 1621-24 første danske resident i Stockholm. Fra 1627 tjente han i flåden, men 30.7.1644 forsømte han som admiral en uklar kongelig ordre om angreb på den svenske flåde, der var spærret inde i Kielerfjorden. Christian 4. lod ham af denne årsag dømme og henrette samme år. Galt var tillige forfatter til lyriske og juridiske værker.