Ribeartiklerne, 26 artikler med ændringer og tilføjelser til Kirkeordinansen, der blev vedtaget af kongen og rigsrådet på et møde i Ribe i 1542. Superintendenterne, stiftslensmændene og reformatoren Johs. Bugenhagen fra Wittenberg deltog i forhandlingerne. Artiklerne omhandlede præstevalget, kirkernes og præsternes indtægter, hospitalerne, domkapitlerne, kirkefred og helligbrøde. Ved domkapitlerne blev der oprettet ægteskabsdomstole, også kaldet tamperretter. Yderligere blev det bestemt, at bønderne skulle stævne præsterne for provsten og ikke for tinget. Artiklerne blev beseglet den 4. maj 1542.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki