Sophie Amalie Moth var Christian 5.s elskerinde fra 1671. Kongen ophøjede hende i 1677 til grevinde af Samsø og anerkendte i 1678 hendes børn som sine "naturlige" børn (dvs. legitime, men uden arveret til tronen). Hun havde ingen politisk indflydelse, men sikrede kongen erotisk og politisk uafhængighed af dronning Charlotte Amalie.