Ulrik Christian Gyldenløve - søn af Christian 4., 7.4.1630-11.12.1658, dansk officer; søn af Christian 4. og Vibeke Kruse. Gyldenløve opholdt sig i sin ungdom i udlandet og lærte her krigskunst, først og fremmest da han var i spansk tjeneste. I Karl Gustav-krigene deltog han som generalløjtnant og var aktiv ved krigshandlinger i Skåne, på Fyn og ved Københavns belejring. Gyldenløve havde ry for at være modig og handlekraftig, men også vanskelig at samarbejde med.