• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ulrik Frederik Gyldenløve

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

Ulrik Frederik Gyldenløve. Ferd. Larsens lithografiske Institut efter maleri i kgl. malerisamling.

Ulrik Frederik Gyldenløve. Ferd. Larsens lithografiske Institut efter maleri i kgl. malerisamling.

Ulrik Frederik Gyldenløve, 20.7.1638-17.4.1704, dansk adelig, statholder i Norge 1664-99; søn af Frederik 3. og Margrethe Pape, gift med Marie Grubbe 1660-70. Gyldenløve blev officer i 1657 efter en studierejse i udlandet og udmærkede sig i Karl Gustav-krigene. I 1664 blev han udnævnt til statholder i Norge og arbejdede her ivrigt på reformer, der skulle forbedre Norges forsvarsmæssige stilling, forenkle skatte- og toldforvaltningen samt udvikle Norge erhvervsmæssigt. Under Den Skånske Krig udmærkede han sig i kampene mod Sverige.

I 1671 oprettede Gyldenløve grevskabet Laurvig, der også indbefattede en købstad, Larvik, et jernværk samt 1678-83 tillige grevskabet Griffenfeld, som han gav navnet Jarlsberg. Han var i lange perioder borte fra Norge 1666-73, dels på diplomatiske opgaver i udlandet, dels i København. Her beklædte han høje poster i statens ledelse og lagde som i Norge stor reformiver for dagen. Sammen med Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher Griffenfeld medvirkede han til Christoffer Gabels fald i 1670. Han kom senere i modsætningsforhold til Griffenfeld og måtte ufrivilligt vende tilbage til Norge i 1673, men fik dog efter Griffenfelds fald på ny visse statsopgaver uden for Norge. Gyldenløve var en energisk og initiativrig personlighed, der gjorde meget for Norge. Hans styrke var de store linjer frem for det daglige praktiske arbejde.