den augustenborgske linje

Den augustenborgske linje, fra ca. 1790 kaldet den yngre kongelige linje, gren af den oldenborgske kongeslægt. Linjen blev grundlagt af hertug Ernst Günther af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (1609-89), der var sønnesøn af hertug Hans d.y. af Slesvig-Holsten-Sønderborg og oldebarn af Christian 3. Han byggede i 1651 det første Augustenborg Slot på Als og opkaldte det efter sin hustru. Godset blev udvidet både på Als og Sundeved; augustenborgerne fik ikke fyrstelige rettigheder, men havde dog status over adelen. Slægten blev i 1700-t. den ubestridt største godsejer i hertugdømmet Slesvig.

De ældre augustenborgere stod på god fod med kongehuset, men spillede politisk en beskeden rolle, og deres karriere var oftest begrænset til militær og lokaladministration. I 1786 indgik hertug Frederik Christian af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta af Danmark imidlertid ægteskab. Aftalen om ægteskabet blev indgået af politiske årsager, da man frygtede, at den oldenborgske kongeslægts mandslinje ville uddø; og i modsætning til andre linjer blomstrede den augustenborgske mandslinje. Ægteskabet forenede prinsessens kvindelige arveret til Danmark, Norge og Slesvig med hertugen af Augustenborgs mandlige arveret til Holsten, hvilket betød, at helstatsmonarkiet ville kunne bevares.

Frederik Christian kom i Statsrådet, men forventningerne om den augustenborgske slægts overtagelse af tronen blev aldrig indfriet. Frederik Christians krav på arveret også til Slesvig bragte i 1840'erne hans to sønner Christian August, hertug af Augustenborg, og Frederik, prins af Nør, i konflikt med Christian 8., og de allierede sig med den slesvig-holstenske selvstændighedsbevægelse. I 1846 afviste kongen i Det Åbne Brev den augustenborgske linjes arveret.

Efter deltagelse i den mislykkede Slesvig-holstenske Opstand 1848-50 blev de to brødre i 1851 landsforvist og måtte sælge deres godser til staten og acceptere den yngre glücksborgske linje som tronarving i hele det danske monarki. Christian Augusts søn Frederik Christian August påberåbte sig i 1863 Augustenborgernes arvekrav, men blev udmanøvreret af Bismarck, og i 1867 blev hertugdømmerne annekteret af Preussen. Slægten generhvervede 1865-85 flere af godserne. Efter genforeningen i 1920 blev godset Augustenborg på ny købt af den danske stat; den augustenborgske mandslinje uddøde i 1931.