• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

enevælde

Oprindelig forfatter KJVJ Seneste forfatter Redaktionen

Enevælde. Christian 5.s salvning i Frederiksborg Slotskirke den 7. juni 1671, malet af Michael van Haven. Den højtidelige ceremoni, som var forordnet i Kongelovens art. 16, havde intet statsretligt indhold, idet Christian 5. ifølge samme lov automatisk blev ny enevoldskonge, da Frederik 3. udåndede, men salvningen tjente især til understregning af, at kongemagten var forbundet med Guds almagt. Maleriet findes i dag på Rosenborg.

Enevælde. Christian 5.s salvning i Frederiksborg Slotskirke den 7. juni 1671, malet af Michael van Haven. Den højtidelige ceremoni, som var forordnet i Kongelovens art. 16, havde intet statsretligt indhold, idet Christian 5. ifølge samme lov automatisk blev ny enevoldskonge, da Frederik 3. udåndede, men salvningen tjente især til understregning af, at kongemagten var forbundet med Guds almagt. Maleriet findes i dag på Rosenborg.

enevælde, dansk betegnelse for det forfatningssystem, som alment benævnes absolutisme.

I Danmark indførtes enevælden kort efter at tronen ved Statsomvæltningen i oktober 1660 var blevet gjort arvelig for Frederik 3. og hans efterkommere. Enevældens fødselsattest var Enevoldsarveregeringsakten af 10.1.1661, hvis officielle betegnelse ganske vist var "Instrument eller pragmatisk sanktion om Kongens arveret til Danmarks og Norges riger". Dette aktstykke, som havde form af en forpligtende erklæring fra kongens undersåtter, bekræftede imidlertid ikke blot arveretten, men overdrog i de mest bindende former "alle jura majestatis, absolut regering og alle regalia" til kongen og hans efterkommere.

Erklæringen indarbejdedes siden hen i det aktstykke, som blev den danske enevældes grundlov, Kongeloven af 14.11.1665. Den vedblev at være i kraft, indtil dens forfatningsretlige afsnit afløstes af Grundloven af 5.6.1849. I europæisk sammenhæng er Kongeloven enestående, idet den er den eneste kendte nedskrevne enevældige forfatning.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om enevælde:

danmarkshistorien.dk

Efter forholdet mellem kongerne og deres magtapparat kan den danske enevælde opdeles i tre perioder: den personlige enevælde (1661-1730), den bureaukratiske enevælde (1730-70) og den oplyste, opinionsstyrede eller borgerlige enevælde (1770-1849, se oplyst enevælde).

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit