Enevælde. Christian 5.s salvning i Frederiksborg Slotskirke den 7. juni 1671, malet af Michael van Haven. Den højtidelige ceremoni, som var forordnet i Kongelovens artikel 16, havde intet statsretligt indhold, idet Christian 5. ifølge samme lov automatisk blev ny enevoldskonge, da Frederik 3. udåndede, men salvningen tjente især til understregning af, at kongemagten var forbundet med Guds almagt. Maleriet findes i dag på Rosenborg.

.

Enevælde er den danske betegnelse for det politiske system, som også kaldes absolutisme.

Enevældens indførelse

I Danmark indførtes enevælden ved Statsomvæltningen i oktober 1660, hvor tronen var blevet gjort arvelig for Frederik 3. og hans efterkommere. At det samtidig skulle vise sig at være enevældens indførelse, var ikke klart for alle fra start, men blev det, da Enevoldsarveregeringsakten af 10.1.1661 blev sendt rundt i landet til underskrift.

Enevoldsarveregeringsaktens officielle betegnelse var "Instrument eller pragmatisk sanktion om Kongens arveret til Danmarks og Norges riger". Dette aktstykke, som havde form af en forpligtende erklæring fra kongens undersåtter, bekræftede ikke blot arveretten, men forklarede, at stænderne i de mest bindende former havde overdraget "alle jura majestatis, absolut regering og alle regalia" til kongen og hans efterkommere.

Kongeloven

Enevoldsarveregeringsakten indarbejdedes siden i det aktstykke, som blev den danske enevældes grundlov, Kongeloven af 14.11.1665. Den vedblev at være i kraft, indtil dens forfatningsretlige afsnit afløstes af Grundloven af 5.6.1849. I europæisk sammenhæng er Kongeloven enestående, idet den er den eneste kendte nedskrevne enevældige forfatning.

Enevældens tre perioder

Efter forholdet mellem kongerne og deres magtapparat kan den danske enevælde opdeles i tre perioder:

  • den personlige enevælde (1661-1730)
  • den bureaukratiske enevælde (1730-1770)
  • den oplyste, opinionsstyrede eller borgerlige enevælde (1770-1849, se oplyst enevælde).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig