Interregnum er den kongeløse tid mellem den gamle regents død eller afsættelse og den nye regents tiltræden, ofte forbundet med politisk ustabilitet.
I bredere betydning er ordet indgået i almensproget. Den tilsvarende periode mellem to gejstlige embedsindehavere hedder vakance.
I arvekongedømmer kan et interregnum i princippet ikke forekomme, men også i valgkongedømmer kan man undgå interregnum ved at vælge en tronfølger (typisk den siddende konges søn) før den regerende konges død.
I Danmark kunne Rigsrådet frem til arvekongedømmets og enevældens indførelse i 1660 i begrænset omfang varetage regeringsmagten under et interregnum og bl.a. slå mønt. Det længste interregnum i dansk historie er den urolige periode mellem Christoffer 2.s død i 1332 og Valdemar Atterdags valg i 1340 (også kaldet den kongeløse tid).
Et andet vigtigt interregnum fandt sted efter Frederik 1.s død i 1533, hvor rigsrådet udskød kongevalget og dermed udløste borgerkrigen Grevens Fejde 1534-1536.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.