Landkommissær, embedsmand, der blev valgt af og blandt den danske adel 1638-58 til at administrere en del af skatteindtægterne. Hver af de større landsdele havde to landkommissærer, der til at begynde med forvaltede en særlig skat, som adelen bevilgede til hæren, og som blev sparet op i en såkaldt landekiste. Fra 1649 forvaltede de tillige bøndernes meget større skatteandel til hæren. Bag indførelsen af landkommissærer lå den jævne adels vrede over den politik, der var blevet ført af de mere fornemme adelsmænd i rigsrådet. Landkommissærerne var aktive som repræsentanter for adelen og de øvrige stænder i 1640'erne. Politiske stridigheder endte i 1648-49 med, at de fik større beføjelser, men til gengæld kom til at stå under rigsmarsken, der var medlem af rigsrådet; flere af de mest aktive oppositionelle landkommissærer trådte ind i rigsrådet. Landkommissær blev atter brugt 1679-93 som titelbetegnelse for regionale kontrollanter af skatte- og toldindtægterne.