Alsing Andersen var en dansk politiker. Alsing Andersen var cand.mag. i bl.a. engelsk og tysk og gik i 1917 ind i socialdemokratisk partiarbejde; bl.a. var han sekretær for rigsdagsgruppen fra 1918. Han var medlem af folketinget for Socialdemokratiet fra 1929 og spillede en betydelig rolle i partiets organisation og internationale arbejde. I 1932-1935 var han folketingsgruppens formand. Herefter var han i fem år indtil 1940 forsvarsminister i ministeriet Stauning og gennemførte 1937-forsvarsordningen, der kun levnede mulighed for et symbolsk forsvar. Den beslutning, der gik ud på at opgive kamp den 9. april 1940, blev ved en konference hos kongen truffet i fællesskab af Stauning, udenrigsminister P. Munch og Alsing Andersen, men hovedansvaret for søværnets passivitet blev tillagt ham. I 1942 var han i nogle måneder finansminister, men udtrådte ved dannelsen af ministeriet Scavenius. Alsing Andersen var herefter formand for Socialdemokratiet til 1945 og arbejdede for at bevare forhandlingspolitikken i forhold til besættelsesmagten. Efter krigen blev han udsat for voldsom kritik, men en rigsretsanklage kunne ikke gennemføres. I 1947 måtte statsminister H. Hedtoft imidlertid lade ham falde efter en uge som indenrigsminister. I 1948-1957 var Alsing Andersen medlem af den danske delegation ved FN's generalforsamling og derefter formand for Socialistisk Internationale til sin død.
Alsing Andersen
Faktaboks
Alsing Andersen
Alsing Emanuel Andersen
- Født
- 5. februar 1893
- Død
- 5. december 1962
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.