Balthazar Christensen, 25.10.1802-21.4.1882, dansk politiker og jurist. Christensen var 1829-31 embedsmand på Guineakysten og grundlagde i 1839 en sagførervirksomhed i København. Samme år blev han redaktør af Fædrelandet, men måtte i 1841 fratræde, da han blev sat under censur. Han sad 1840-43 i Københavns Borgerrepræsentation og var fra 1841 medlem af Roskilde Stænder, hvor han blev talsmand for bønderne. I 1846 var Christensen medstifter af Bondevennernes Selskab og 1848-58 selskabets formand. I 1848 stod han på venstre fløj, men bidrog ved kompromis med de nationalliberale afgørende til at sikre Grundloven af 5.6.1849. I årene 1849-82 var Christensen i lange perioder MF, i en kort periode medlem af Landstinget og 1853-80 tillige statsrevisor. I 1859 bidrog han som en af Venstres førere til dannelsen af C.E. Rotwitts regering. Christensen var grevinde Danners politiske fortrolige, men efter at have tabt politisk terræn til J.A. Hansen og A.F. Tscherning kom han til at stå isoleret. I 1866 stemte han mod den reviderede Grundlov og gik i 1870 ind i Det Forenede Venstre; han havde da tabt sin politiske indflydelse, men æredes som en af veteranerne fra det politiske livs første tid.