Barner Andersen,

Barner Hyldgaard Andersen, 10.10.1922-10.10.1985, dansk modstandsmand. Barner Andersen, der var chauffør, var medlem af modstandsgruppen Hvidstengruppen. 11.3.1944 blev adskillige af gruppens medlemmer anholdt af tyskerne, 17.3. blev Barner Andersen også anholdt og anbragtes først i Horserødlejren, senere i Vestre Fængsel. Han blev idømt fire års tugthus ved en tysk rigsretsdom i maj 1944. Dommen skulle afsones i Tyskland, og han overflyttedes i den kommende tid til flere fængsler og endte i juli 1944 i Dreibergen. Herfra kom han ad omveje med de hvide busser til Sverige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig