C.C. Hall

© Frederiksborgmuseet

C.C. Hall var den første danske regeringsleder, der havde baggrund i et håndværkerhjem. Fysisk og psykisk havde han en sund og robust konstitution, hvilket hjalp ham til at bære ansvaret for en politik, der førte til krigen i 1864 og tabet af Slesvig og Holsten. Portrættet er udført af J.V. Gertner i 1864 og hænger på Frederiksborgmuseet.

C.C. Hall, Carl Christian Hall, 25.2.1812-14.8.1888, dansk politiker, konseilspræsident 1857-59 og 1860-63. Hall blev dr.jur. i 1840, gjorde karriere som jurist og blev i 1851 chef for hærens retsvæsen. Han valgtes i 1848 til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og derefter til Folketinget; fra begyndelsen af 1850'erne stod han sammen med D.G. Monrad i spidsen for De Nationalliberale. Hall var en udpræget forhandlingspolitiker og afholdt også af sine politiske modstandere. Fra 1854 var han kirke- og undervisningsminister, indtil han i 1857 blev konseilspræsident og året efter tillige udenrigsminister.

Hall var tilhænger af tætte forbindelser mellem Slesvig og Danmark, men accepterede nødvendigheden af at overholde aftalerne fra 1851-52 med Preussen og Østrig om ikke at knytte Slesvig tættere end Holsten til Danmark. Da Det Tyske Forbund i 1858 erklærede Helstatsforfatningen af 1855 for ugyldig i Holsten og Lauenburg, gav Hall efter og satte forfatningen ud af kraft i de to hertugdømmer. I tillid til, at Rusland og Storbritannien ville modsætte sig preussisk ekspansion, forhandlede Hall nu i flere år om hertugdømmernes status og forsøgte at berolige hertugdømmerne uden at udfordre sit eget partis tilhængere af Ejderpolitikken. Den voksende nationalisme i Danmark og Tyskland fik imidlertid hans politik til at slå fejl og umuliggjorde stormagternes forslag om en deling af Slesvig efter sproggrænsen. I 1861 måtte Hall desuden optage den stærkt nationalistiske Orla Lehmann i regeringen.

I 1862 blev Bismarck ministerpræsident i Preussen, og i håb om at Danmark ville svække sin position ved at udfordre Preussen, førte han en henholdende politik. Hall, der havde undladt at sikre sig vished om svensk støtte, gik i fælden og gennemførte i 1863 en fælles forfatning, Novemberforfatningen, for Danmark og Slesvig. Dette brud på aftalerne fra 1851-52 udløste tyske krigstrusler og pres fra stormagterne. Situationen tilspidsedes, da Frederik 7. døde den 15/11 og afløstes af den helstatsvenlige Christian 9. Kongen måtte dog bøje sig og underskrive forfatningen. Med udsigt til, at tyske tropper næste dag ville rykke ind i Holsten, måtte Hall nytårsaften 1863 indse, at hans politik var brudt sammen. Monrad overtog herefter regeringsansvaret. Hall var fortsat en central politisk skikkelse og 1870-74 igen kirke- og undervisningsminister. I 1881 trak han sig ud af politik pga. sygdom.