Faktaboks

C.G. Andræ

Carl Christopher Georg Andræ

Født
14. oktober 1812
Død
2. februar 1893
C.G. Andræ, årstal ukendt
Af /Det Kongelige Bibliotek.

C.G. Andræ var en dansk matematiker, politiker og statsminister.

I 1825 blev C.G. Andræ optaget på Landkadetakademiet og videreuddannede sig i 1830-1834 på Den Kongelige Militære Højskole. Hans glimrende matematiske evner medførte, at han fik stipendieophold i Paris fra 1835 til 1838. Han var i 1842-1854 lærer ved Den Kongelige Militære Højskole og opnåede 1851 rang af oberstløjtnant, men var kun undtagelsesvis i aktiv tjeneste.

I årene 1853-1884, kun afbrudt af perioden som minister, var Andræ direktør for Den Danske Gradmaaling og udarbejdede Den danske Gradmaaling (1867-1884), som blev banebrydende for geodæsien, videnskaben om udmåling af Jordens overflade.

Andræ blev politisk aktiv som kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848-1849. Han markerede sig fra begyndelsen som en principfast ener, hvis klare, logiske foredrag gjorde indtryk, men sjældent opnåede tilslutning. Han var forkæmper for et etkammersystem, hvortil valgretten skulle baseres på en ret høj skatteindtægt. Alligevel var det Bondevennerne, der fik Andræ valgt til Folketinget i 1849, hvor han blev tingets første formand i 1850-1852. I 1853-1863 og i 1866-1893 var han valgt til Landstinget og i 1864-1866 var han medlem af Rigsdagens Landsting.

Efter at have stemt for en mistillidsadresse til ministeriet Ørsted blev Andræ i 1854 afskediget fra sin stilling på Den Kongelige Militære Højskole. Da Ørsteds ministerium faldt i december samme år, blev Andræ finansminister i P.G. Bangs ministerium.

Andræ var hovedforfatter til Helstatsforfatningen af 1855, der byggede på etkammersystemet, og af den af ham opfundne forholdstalsvalgmåde, den såkaldte Andræs metode. Som konseilspræsident (statsminister) 1856-1857 og også senere forsvarede han 1855-forfatningen. Han advarede mod følgerne af Novemberforfatningen af 1863, men afviste at overtage styret.

Andræ var modstander af folketingsparlamentarismen, som han allerede ved grundlovsrevisionen i 1866 forudså måtte blive den endelige følge af tokammersystemet. Trods sin konservatisme kunne C.G. Andræ hverken støtte Estrups provisoriepolitik eller Københavns landbefæstning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig