De Sønderjyske Danske Samfund, sammenslutning af alle danske uanset partifarve i egnene nærmest grænsen til Tyskland, stiftet i 1933 som Grænseomraadets Danske Samfund med det formål at samle de nationale kræfter og værne om danskheden; i foråret 1940 udvidet til at omfatte hele Sønderjylland. I forbindelse med folketingsvalget i 1939 oprettede de demokratiske partier et tilsvarende samarbejdsorgan med navnet Danske Samraad, som ophørte i 1945.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.