Edvard Brandes

© Gyldendal

Edvard Brandes er en af de mærkværdigste politikere, Danmark har haft: modsætningsrig som få, kynisk og følsom, et knivskarpt intellekt med megen politisk lidenskab og et stort stykke af en kunstner. Hans væsentligste politiske indsats var hans bidrag til omformning af den offentlige mening i København, som han ved sit forfatterskab og ved talløse artikler først i Morgenbladet og senere i Politiken vendte fra højre til venstre.

Edvard Brandes, Carl Edvard Cohen Brandes, 21.10.1847-20.12.1931, dansk politiker og forfatter, yngre bror til Georg Brandes.

Edvard Brandes studerede som ung orientalistik og blev i 1879 doktor på en afhandling om Rigveda. Allerede da var han beundret og hadet for sin teaterkritik, som angreb Det Kongelige Teaters traditionelle præstationer og var et led i hans kamp for den nye naturalistiske og samfundskritiske kunst- og livsforståelse, som skulle bane vej for frisindet og fortrænge borgerskabets bornerte konservatisme.

Samme formål tjente 14 skuespil, to romaner og en omfattende journalistisk virksomhed, som nåede et højdepunkt, efter at han sammen med Herman Bing og Viggo Hørup i 1884 havde grundlagt avisen Politiken og faktisk fik held til at ændre hovedstadens intellektuelle klima.

Blandt skuespillene kan fremhæves Lægemidler (1881), Et Besøg (1882) og Under Loven (1891). Artikelsamlingerne Dansk Skuespilkunst (1880) og Fremmed Skuespilkunst (1881) rummer fine eksempler på hans psykologiske kritik; i Holberg og hans Scene (1898) samlede Brandes sine ypperlige kritikker af Holberg.

I 1880 blev Brandes valgt til Folketinget for Venstre i Langelandskredsen, som han repræsenterede, indtil han i 1894 nedlagde sit mandat for at rejse til Norge. Han vendte tilbage i 1897, genoptog den litterære kamp og fik bl.a. bogen Det unge Blod (1899) beslaglagt som anstødelig.

Efter en duel med skuespilleren Robert Schyberg levede Brandes igen i Oslo, men vendte hjem ved Systemskiftet i 1901 og var derefter Politikens chefredaktør efter Hørup indtil 1904. Fra 1909 skrev han i avisen en månedlig kronik, som ofte blev toneangivende.

Edvard Brandes var medlem af Landstinget for Det Radikale Venstre i perioden 1906-27. Han skiftede i denne periode status fra den forkætrede skribent til radikalismens beundrede nestor; i 1909-10 og igen 1913-20 var han finansminister i C.Th. Zahles regeringer og ydede gennem personlige kontakter til de frikonservative og til Christian 10. en betydelig politisk indsats som mægler for regeringen.