Forfatningskampen, politisk konflikt og magtkamp i Danmark mellem de liberale flertal i Folketinget og det konservative flertal i Landstinget ca. 1870-1901. Grundloven gav hverken anvisning på, hvordan uenigheden mellem Rigsdagens to ting skulle løses, eller om kongen ligesom i England skulle vælge sine ministre i henhold til det folkevalgte Folketings flertal. Bag Forfatningskampen lå i realiteten et politisk opgør i befolkningen mellem den nye tids bondeflertal og den gamle tids privilegerede klasser, især godsejerne. Kampen, der havde paralleller i flere europæiske lande, tilspidsedes i løbet af 1870'erne gennem en kamp om Finanslovens indhold og kulminerede 1884-87. Da Rigsdagens to ting ikke kunne blive enige, udstedte regeringen under J.B.S. Estrup gennem flere år Finansloven som provisorisk lov og satte dermed Folketinget ud af spillet (Provisorietiden).

Forfatningskampen blev reelt afsluttet med det politiske forlig i 1894, men først i 1901, da Christian 9. udnævnte den første Venstreregering, anerkendtes Folketingets fortrinsstilling; se Systemskiftet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig