Frederik 7.

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Frederik 7. havde Christian 4. som forbillede og fik selv med årene en statelig skikkelse. Kongens nationalhistoriske interesse gav sig tillige udslag i et omfattende arkæologisk arbejde. Vha. en ofte hårdhændet, men effektiv metode med udkommanderede soldater som arbejdskraft fik han talrige oldtidsminder afdækket og beordrede bl.a. kongehøjene i Jelling undersøgt i 1861. Maleri af J.V. Gertner, 1851; Jægerspris Slot.

Frederik 7., 6.10.1808-15.11.1863, konge af Danmark 1848-63; søn af den senere Christian 8. og prinsesse Charlotte Frederikke; gift første gang med prinsesse Vilhelmine, anden gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz og tredje gang med Louise Danner.

Frederiks første ægteskab blev indgået i 1828 og havde stor dynastisk betydning; Vilhelmine var datter af Frederik 6., hvilket betød, at kongehusets to linjer herved blev sammenkædet.

Hans udsvævende livsførelse med drikkeri og utroskab umuliggjorde imidlertid samlivet og førte til skilsmisse i 1837; samtidig blev Frederik reelt forvist til Fredericia. Ved faderens tronbestigelse i 1839 blev han guvernør på Fyn.

I 1841 indgik Frederik sit andet ægteskab, men historien gentog sig; i 1844 rejste prinsesse Mariane hjem på grund af Frederiks forbindelse til Louise Rasmussen, den senere grevinde Danner, og i 1846 blev ægteskabet opløst.

Louise Rasmussen var på det tidspunkt blevet uundværlig for kronprinsen, og det stod efterhånden klart, at han havde svært ved at honorere de krav, som den enevældige kongegerning stillede, hvilket bidrog til overvejelser om en forfatningsændring.

Ved faderens død 20.1.1848 besteg Frederik tronen som enevældig, men de følgende måneder skulle afgørende ændre hans stilling.

317658.801.png

Han frasagde sig enevoldsmagten den 22/3 og formåede i martsdagene at fremstå som et folkeligt og nationalt samlingsmærke med en instinktiv fornemmelse for øjeblikkets krav om en på samme tid jævn og kongelig optræden.

Frederik 7.s skikkelse blev for al eftertid sammenvævet med Treårskrigens nationale stemning. Louise Rasmussen tog nu bolig på Christiansborg og fik navnet Danner; i 1850 blev parret viet i Frederiksborg Slotskirke, men ægteskabet var til kongens venstre hånd, hvilket betød, at hun aldrig kunne blive dronning.

Frederik 7. rytterstatue foran Christiansborg Slot udført af H.V. og Vilhelm Bissen. Foto: Folketinget.

Frederik 7.s forståelse for de indskrænkninger, den konstitutionelle kongemagt pålagde ham, var begrænset. Hans modstand mod en deling af Slesvig bidrog til at fælde Martsministeriet. Nogen indflydelse på udformningen af Junigrundloven af 1849 fik han ikke, men hans modstand i 1850'erne mod konservative forfatningsændringer fik betydning.

Kongen anså det for sin vigtigste opgave at skaffe grevinde Danner officiel anerkendelse, men hans bestræbelser var stort set forgæves. Det førte til lange ophold uden for hovedstaden og rejser rundt om i landet, hvor parret blev mødt med folkelig begejstring. Over for det tilstundende opgør med tyskerne søgte han en skandinavisk tilnærmelse gennem den svenske kong Karl 15.

Frederik 7. er en af de mest paradoksale skikkelser på den danske trone. Uden evner for eller vilje til hverdagens gerning og med åbenlyse karaktermæssige brist formåede han alligevel at gribe øjeblikket og forbinde kongedømmet med den nye tid.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Frederik 7. rytterstatue foran Christiansborg Slot udført af H.V. og Vilhelm Bissen. Foto: Folketinget.

© Dette billede må du ...

Frederik 7. havde Christian 4. som forbillede og fik selv med årene en statelig skikkelse. Kongens nationalhistoriske interesse gav sig tillige udslag i et omfattende arkæologisk arbejde. Vha. en ofte hårdhændet, men effektiv metode med udkommanderede soldater som arbejdskraft fik han talrige oldtidsminder afdækket og beordrede bl.a. kongehøjene i Jelling undersøgt i 1861. Maleri af J.V. Gertner, 1851; Jægerspris Slot.

© Dette billede må du ...

Frederik 7. Statue af Frederik 7., udført af H.V. Bissen og opstillet på Køge Torv. I flere danske byer findes sådanne statuer af den populære konge, som således hædres for at have givet Grundloven til det danske folk.

Viser 4 af 4 billeder

Filer

FilTilføjet af 
 317658.801.svg (149.63 kB)

Admin

24/04/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/10/2012
Oprindelig forfatter
CBjoe
24/04/2009
Læs mere om Frederik 7.
Frederik 7.
Frederik Carl Christian ,  6.10.1808-15.11.1863, ko ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki