F.J. Borgbjerg

© Det Kongelige Bibliotek

F.J. Borgbjerg var i næsten 40 år en af dansk politiks mest fremtrædende personligheder. Hans karakteristiske fysiognomi med tveskægget gjorde ham til et yndet offer for tidens karikaturtegnere, og hans mundtlige udtryksform blev spiddet af Ove Rode med vitsen først holder Borgbjerg talen, siden holder talen Borgbjerg.

F.J. Borgbjerg, egl. Frederik Hedegaard Jeppesen Borgbjerg, 10.4.1866-15.1.1936, dansk politiker og redaktør. Borgbjerg var fra ca. 1900 til midten af 1920'erne en af Socialdemokratiets mest indflydelsesrige personligheder og medvirkede stærkt ved fastlæggelsen af partiets moderate reformlinje; han var redaktør på Social-Demokraten 1911-24 og 1926-29.

Borgbjerg blev i sin tidlige ungdom påvirket af grundtvigianismen og påbegyndte i 1884 et aldrig afsluttet teologistudium. Gennem Studentersamfundet fik han kendskab til socialismen, blev i 1890 socialdemokrat og derefter en ivrig agitator især blandt landarbejderne, hvor han udfoldede sit talent som taler. Han var en af de første intellektuelle, der opnåede en ledende position i Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen, og i 1898 blev han indvalgt i både Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation. I forhandlingerne om Grundloven af 1915 spillede han en fremtrædende rolle.

I 1911 blev Borgbjerg redaktør af partiavisen Social-Demokraten, som han gjorde til en sikker støtte for Socialdemokratiets alliance med Det Radikale Venstre. Han var aktiv i internationalt socialistisk arbejde, støttede bolsjevikkernes revolution i Rusland 1917, men tog dog senere afstand fra Lenins politik. I 1920 spillede han som redaktør en afgørende rolle i Påskekrisens indledende fase med proklamationen af generalstrejke for på den måde at bekæmpe kongens "statskup".

Fra begyndelsen af 1920'erne stod Borgbjerg noget i skyggen af Thorvald Stauning, men han blev dog socialminister i Staunings første ministerium 1924-26 og undervisningsminister 1929 i ministeriet Stauning-Munch. Ved regeringsomdannelsen i 1935 måtte han forlade ministerembedet.

Borgbjerg var aktiv i Socialdemokratiets store opgangsperiode og medvirkede stærkt til partiets dobbelte præg af internationalisme og dansk folkelighed.