Frode Jakobsen

Frode Jakobsen, 21.12.1906-15.6.1997, dansk modstandsleder og politiker. Frode Jakobsen voksede op i et grundtvigiansk friskolemiljø på Mors. Efter nogle år som røgterdreng kom han til Viborg, hvor han i 1929 blev student, og efter studier ved Københavns Universitet blev han i 1939 cand.mag. med tysk som hovedfag.

Frode Jakobsen engagerede sig i 1930'erne i hjælpen til tyske flygtninge og foretog rejser i det nazistiske Tyskland som illegal kurér. Efter den tyske besættelse af Danmark i 1940 opbyggede han fra 1941 organisationen Dansk Studiering, senere Ringen, der udsendte bladet Orientering med ucensurerede nyheder for at styrke den nationale front. I 1943 omdannede Frode Jakobsen Ringen til en illegal organisation, som fik en magtfuld position i modstandsbevægelsen. Samme år var han medstifter af Danmarks Frihedsråd, hvori han blev et af de mest betydningsfulde medlemmer. Det var således Frode Jakobsens kompromislinje, der i maj 1945 banede vejen for befrielsesregeringen med politikerne; selv blev han minister uden portefølje. Ved folketingsvalget i oktober samme år valgtes han for Socialdemokratiet og var herefter MF indtil 1973.

Frode Jakobsen var idépolitiker, følte sig forpligtet af et humanistisk grundsyn og lod sig kun vanskeligt tilpasse partipolitikken. Således kom han i en række udenrigspolitiske spørgsmål i modsætning til partilinjen. Partiledelsen, der havde ført samarbejdspolitikken under krigen, tilgav på sin side aldrig Frode Jakobsen for hans rolle i modstandsbevægelsen. Han var bl.a. formand for Europabevægelsen i Danmark 1951-54, formand for den danske delegation i FN 1962-66 samt civilkommitteret for hjemmeværnet 1948-71, men han fik aldrig betydningsfulde politiske poster.

Frode Jakobsen har beskrevet sine oplevelser under besættelsen i I Danmarks Frihedsråd, 1-3 (1975), en vigtig kilde til besættelsestidens historie, og har desuden skrevet en række andre erindringsbøger af høj litterær kvalitet.

I 2011 blev der i Nykøbing Mors rejst et monument til ære for Frode Jakobsen udført af Hein Heinsen.