H.P. Hanssen

© Frederiksborgmuseet

H.P. Hanssen. Det satiriske ugeblad Klods-Hans bragte i 1923 denne Jensenius-karikatur, hvor de sønderjyske politikere H.P. Hanssen (tv.) og Nis Nissen står arm i arm, men i hver sin vogn. De tilhørte hhv. Venstre og Det Radikale Venstre, men havde erklæret, at de ville stå last og brast med hinanden. Drømmen om en selvstændig sønderjysk rigsdagsgruppe ebbede dog hurtigt ud. De to kuske er statsminister Niels Neergaard fra Venstre og den radikale leder, Ove Rode.

H.P. Hanssen, Hans Peter Hanssen, 21.2.1862-27.5.1936, dansk politiker, født på gården Nørremølle på halvøen Sundeved. Hanssen engagerede sig tidligt i kampen for danskheden i Sønderjylland og gjorde op med den hidtidige protestpolitik, som indbefattede unge sønderjyders udvandring i stedet for tysk militærtjeneste. Han mente, at man styrkede danskheden bedst ved at påtage sig denne byrde og blive. Han fik sin uddannelse i Tyskland og Danmark, bl.a. på Askov Højskole og i København, hvor han fik kontakt med A.D. Jørgensen, H.V. Clausen og Aage Friis og skrev artikler om sønderjyske forhold. I 1888 bosatte han sig i Sønderborg som journalist og redaktør af Sønderjydske Aarbøger; i 1893 flyttede han til Aabenraa, hvor han købte dagbladet Hejmdal. Hanssen var i 1888 medstifter af Vælgerforeningen for Nordslesvig og blev som foreningens sekretær sønderjydernes førende politiske organisator. Han medvirkede ved oprettelsen af mange organisationer, bl.a. Skoleforeningen i 1892, der alle havde til formål at værne om danskheden. De tyske myndigheder forsøgte ihærdigt at standse ham; i 1895 blev han arresteret og anklaget for højforræderi, men hurtigt løsladt. Siden fik han adskillige bøde- og fængselsstraffe, værst i 1906, da han måtte afsone en dom på tre måneder.

Hanssen valgtes i 1896 til den preussiske landdag og fik i 1906, da hans politiske rival Jens Jessen døde, tillige sæde i den tyske rigsdag. Kort før Tysklands sammenbrud krævede han i en tale i Rigsdagen 23.10.1918, at Nordslesvig blev genforenet med Danmark. Hanssen kæmpede for den nuværende grænsedragning, men støttede dog afstemningen i 2. zone (se Genforeningen). Han blev voldsomt angrebet af nationalistiske kredse, da han i juni 1919 indtrådte i ministeriet Zahle som midlertidig minister for sønderjyske anliggender. Efter Genforeningen deltog Hanssen kun lidt i dansk politik, men var 1924-26 MF for det sønderjyske Venstre. Han redigerede fortsat Hejmdal og fik stor indflydelse på den liberale mindretalsordning i Nordslesvig. Hanssen skrev erindringsbøgerne Fra Krigstiden, 1-2 (1924) og Et Tilbageblik, 1-4 (1928-34).