Historiecenter Dybbøl Banke. Videncentrets indgangsparti. Den karakteristiske bygning er tegnet af arkitekterne Michael Freddie (f. 1946) og Ernst Lohse (1944-94) og opført af Fonden Dybbøl Banke for en pengegave fra Aage V. Jensens Fonde. Fotografi fra 1996.

.

Historiecenter Dybbøl Banke er et nationalhistorisk videncenter, indviet i 1992 på Dybbøl Banke ved Sønderborg. Historiecentret skildrer Den Anden Slesvigske Krig i 1864 og især kampene ved Dybbøl gennem modelopstillinger, dioramaer, rekonstruktioner og billed-lyd-spil. Etableringen af "Den forstærkede Dybbølfortælling", som er et videnpædagogisk formidlingsanlæg bestående af store dele af en genopbygget dansk skanse, blev påbegyndt i 2002. Fonden Dybbøl Banke sikrer med anlægget Historiecentret en stabil drift, uanset dets status som selvejende eller offentlig institution.

Historiecenter Dybbøl Banke er det første større danske eksempel på et såkaldt besøgscenter, der til forskel fra almindelige museer på stedet formidler områdets historie og natur gennem én gang fastlagte præsentationer. Samtidig er centret også det første i Danmark, der bredere oplyser om krigsforhold og konflikt med basis i den lokale historie.

Anvendelsen af selve Dybbøl Banke har været til debat, fx i forbindelse med centerets udbygningsplaner i 2000.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig