J.H. Deuntzer

J.H. Deuntzer var en dansk jurist og politiker, der i perioden 1901-1905 var såvel konseilspræsident (statsminister) som udenrigsminister.

Han blev juridisk professor ved Københavns Universitet i 1872 og skrev en række værker og afhandlinger inden for fagene person-, familie- og arveret samt retshistorie og civilproces. Hans hovedværk er Den danske Skifteret (1885). I 1897 var han medstifter af ØK og sad i bestyrelsen indtil 1910.

Deuntzer var liberal, men havde ikke spillet nogen politisk rolle, da Christian 9. i 1901 udpegede ham til at lede den første Venstreregering. Ved at vælge en person, der stod uden for den politiske magtelite, blev forestillingen om, at kongen stadig havde retten til at udnævne ministre, bevaret. Deuntzer var medlem af Folketinget 1902-1913 og kongevalgt medlem af Landstinget 1914-1918.