Faktaboks

Jørgen Røjel
Født
22. juni 1916
Død
24. april 2007

Jørgen Røjel, 22.6.1916-24.4.2007, dansk læge og modstandsmand. Røjel var blandt de første ikke-kommunistiske modstandsfolk og assisterede 1942-43 de første faldskærmsfolk. Efter deltagelse i sabotageaktioner i Randers i efteråret 1943, bl.a. sprængningen af Langåbroerne, beordredes han til Sverige. Røjel vendte dog tilbage og kom i september 1944 med i ledelsen af Holger Danske. Måneden efter arresteredes han, men tyskerne opdagede ikke hans identitet, og efter flugt fra Frøslevlejren organiserede han beskyttelsen af det illegale radioarbejde.

Trods sit engagement i modstandskampen gennemførte Røjel sit studium og blev i 1943 læge. Han uddannede sig derpå til speciallæge i intern medicin og var overlæge ved Fredericia Sygehus 1958-76. Her etablerede Røjel i begyndelsen af 1960'erne det første center uden for København for dialyse af patienter med kronisk nyresvigt, hvilket sammen med hans meget aktive forsvar for denne type patienter bidrog til organiseringen af dialyse i Danmark. Røjel var i 1951 læge på hospitalsskibet Jutlandia i Korea, var ved Dansk Røde Kors i Ungarn i 1956 og udsendt af bl.a. Danida til Afghanistan i 1984, 1987, 1988 og 1989.

Røjel var aktiv debattør og tabte i 2001 en injuriesag anlagt af politikeren Frank Aaen, som han havde beskyldt for at have udført landsskadelig virksomhed. Baggrunden var en debat om venstrefløjens loyalitetsforhold til Sovjetunionen under den kolde krig.

Røjel skrev flere bøger, bl.a. Kæft, trit og retning — en sabotørs erindringer (1973), Da freden brød ud (1995), Erindringer fra efterkrigstiden (1996) og Dobbeltagenten. En stikkers historie (2000).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig