© Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Kanslergadeforliget. Statsminister Thorvald Stauning (tv.), socialminister K.K. Steincke (i midten) og Venstres forhandlingsleder Oluf Krag under forhandlingerne, som i januar 1933 førte til Kanslergadeforliget.
Kanslergadeforliget, politisk-økonomisk forlig, indgået på statsminister Thorvald Staunings bopæl i Kanslergade i København den 29.-30. januar 1933 mellem Venstre og regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Forliget var det mest omfattende i en række forlig, der skulle afbøde de økonomisk-sociale virkninger af verdenskrisen siden efteråret 1929.
Forliget omfattede tre hovedområder: Landbrugserhvervet opnåede lettelser gennem en devaluering, nedsættelse af ejendomsskatter, konvertering af gæld, henstands- og akkordordninger samt opkøb af oksekød og forlængelse af en række midlertidige kriseordninger.
På arbejdsmarkedet blev arbejdsgivernes krav om 20% lønnedgang og en truende lockout afværget ved lovindgreb; i de følgende år faldt reallønnen dog som følge af devaluering m.m. Yderligere gennemførtes der vinterhjælp til arbejdsløse og støtte til boligbyggeri og offentlige arbejder. Endelig indgik det i forliget, at Venstre ikke ville modsætte sig gennemførelse af den socialreform, som K.K. Steincke gennem adskillige år havde forberedt.
|
Læs mere om Kanslergadeforliget: |
Med Staunings ord havde man ofret nogle principper, men reddet landet. Forliget fik symbolsk betydning ved det datomæssige sammenfald med overdragelsen af magten til Adolf Hitler og nazisterne i Tyskland. Kanslergadeforliget er både i samtid og eftertid blevet opfattet som en demonstration af det parlamentariske demokratis handlekraft.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki