• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mindelunden i Ryvangen

Oprindelig forfatter HeLu Seneste forfatter Redaktionen

Mindelunden i Ryvangen. Den officielle indvielse skete i 1950, men allerede den 29.8.1945 foretoges genbegravelsen af de modstandsfolk, hvis efterladte havde valgt ikke at få kisten til hjemstavnen. Ud over repræsentanter for modstandsbevægelsen og pårørende deltog kong Christian 10. og medlemmer af regeringen i ceremonien.

Mindelunden i Ryvangen. Den officielle indvielse skete i 1950, men allerede den 29.8.1945 foretoges genbegravelsen af de modstandsfolk, hvis efterladte havde valgt ikke at få kisten til hjemstavnen. Ud over repræsentanter for modstandsbevægelsen og pårørende deltog kong Christian 10. og medlemmer af regeringen i ceremonien.

Mindelunden i Ryvangen, gravplads og mindested for faldne i den danske frihedskamp under 2. Verdenskrig, indviet 5.5.1950 ved den tyske henrettelsesplads ved Ingeniørkasernen i Ryvangen nord for København. Efter befrielsen fandt man her ligene af 202 henrettede (heraf enkelte tyske soldater) samt modstandsfolk dræbt under aktion; 105 af dem ligger begravet i Mindelunden, og en mindetavle angiver navnene på 91 modstandsfolk, som er begravet på deres hjemegn. Anlægget rummer desuden grave for 31 døde hjemført fra tyske koncentrationslejre samt en mindevæg med navnene på 151 ofre, hvis lig aldrig er fundet.

Mindelunden er udformet af professor Kaj Gottlob og stadsgartner Aksel Andersen (1903-52). På den centrale gravplads findes et monument, udført af Axel Poulsen.

Til anlægget hører også selve henrettelsespladsen, der er markeret med bronzekopier af tre pæle, som ofrene blev bundet til, samt en pistolskydebane, der også blev anvendt til henrettelser. Se også modstandsbevægelse.