Nationalt Samvirke, dansk politisk parti, dannet i 1939 af Victor Pürschel, som var udtrådt af Det Konservative Folkeparti i protest mod forliget med den socialdemokratisk-radikale regering om en ny grundlov. Nationalt Samvirke var udpræget højreorienteret og antiparlamentarisk. Med kun 1% af stemmerne lykkedes det ikke for partiet at blive repræsenteret i Folketinget ved valget i 1939.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.