Påskekrisen 1920

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Påskekrisen 1920 blev indledt af Christian 10.s afskedigelse af ministeriet Zahle den 29. marts 1920. Kongens skridt vakte stor opstandelse. Social-Demokratens redaktør, F.J. Borgbjerg, reagerede ved at udsende adskillige ekstranumre, hvori han karakteriserede afskedigelsen som et statskup. I bladets leder skrev han: Reaktionen skal blive Vidne til en Folkerejsning af uanet Vælde og bebudede generalstrejke blandt arbejderne. Dagen efter fulgte fagbevægelsens trussel om generalstrejke, hvilket blev et vigtigt taktisk instrument for Thorvald Stauning i de følgende forhandlinger om krisens afvikling.

Påskekrisen 1920, dansk politisk krise, der opstod i slutningen af marts 1920. Krisen udløstes af uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen, Christian 10., på den anden.

Dybereliggende årsager var den borgerlige oppositions og erhvervslivets utilfredshed med regeringen; erhvervslivet var mod den fortsatte reguleringsøkonomi fra krigens tid, og Venstre frygtede, at regeringens forslag til en ny valglov ville betyde færre Venstremandater. Regeringen Zahle ønskede en grænse efter nationalitet, hvilket også Venstre og De Konservative tidligere havde tilsluttet sig.

En stor, folkelig national bevægelse, især samlet i Flensborgbevægelsen, krævede imidlertid Flensborgs indlemmelse i Danmark, også efter afstemningen i den 2. zone 14/3, der gav et tysk flertal på 80% (se Genforeningen).

Med støtte i folkestemningen ændrede Venstre og De Konservative nu kurs, men regeringen kunne fredag 26/3 optælle et spinkelt flertal for sin politik, og da Folketinget dagen efter gik på påskeferie, havde den ikke fået et mistillidsvotum.

Den parlamentariske situation var imidlertid uklar. Søndag 28/3 besluttede kongen i samråd med sin nærmeste rådgiver, erhvervsmanden H.N. Andersen, at fyre regeringen næste dag og udnævne et forretningsministerium ledet af rektor, professor Th. Rovsing.

Allerede om morgenen 29/3 fik den radikale afhopper C. Moesgaard Kjeldsen hos H.N. Andersen at vide, at kongen senere samme formiddag ville afskedige regeringen. Venstres leder, Niels Neergaard, hvis støtte H.N. Andersen ønskede at opnå, frarådede dog udnævnelsen af den politisk uerfarne Rovsing og pegede i stedet på kongens advokat, Otto Liebe, eller overformynder M.P. Friis; valget faldt på Liebe.

Påskekrisen 1920. Socialdemokraten Thorvald Stauning i spidsen for Københavns Borgerrepræsentation på Amalienborg Slotsplads. Under arbejdernes demonstrationer på slotspladsen lød parolerne på københavnsk: Kresjan væk, republæk! Borgerrepræsentationen greb ind, og på initiativ af de radikale Elna Munch og Jesper Simonsen samt Stauning arrangeredes påskelørdag den 3. april et folketog til Christian 10. for at få ham til at afværge kamp med budskabet: Følgerne kan få skæbnesvanger betydning for os alle, høje som lave. Det gjorde indtryk på kongen og bidrog til forliget. Forrest tre socialdemokrater: Jens Jensen, Thorvald Stauning og Peder Hedebol. Bag dem de radikale: Jesper Simonsen, Elna Munch og højessteretssagfører C.C.Heilesen.

Kongens afskedigelse af ministeriet Zahle blev af Socialdemokratiet og De Radikale betragtet som grundlovsstridig og udløste store demonstrationer på Amalienborg Slotsplads. Fagbevægelsen, der var i en varslet arbejdskonflikt, truede med generalstrejke.

Efter fem dages forhandlinger bøjede kongen sig, og efter et mellemspil med ministeriet Liebe enedes parterne påskemorgen 4/4 om et kompromis: Ministeriet Friis kom til, gennemførte valgloven og udskrev nyvalg, hvorpå generalstrejken og storkonflikten blev afblæst. Påskekrisen er det tætteste, Danmark har været på en politisk omvæltning med uparlamentariske midler.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Påskekrisen 1920. Socialdemokraten Thorvald Stauning i spidsen for Københavns Borgerrepræsentation på Amalienborg Slotsplads. Under arbejdernes demonstrationer på slotspladsen lød parolerne på københavnsk: Kresjan væk, republæk! Borgerrepræsentationen greb ind, og på initiativ af de radikale Elna Munch og Jesper Simonsen samt Stauning arrangeredes påskelørdag den 3. april et folketog til Christian 10. for at få ham til at afværge kamp med budskabet: Følgerne kan få skæbnesvanger betydning for os alle, høje som lave. Det gjorde indtryk på kongen og bidrog til forliget. Forrest tre socialdemokrater: Jens Jensen, Thorvald Stauning og Peder Hedebol. Bag dem de radikale: Jesper Simonsen, Elna Munch og højessteretssagfører C.C.Heilesen.

© Dette billede må du ...

Påskekrisen 1920 blev indledt af Christian 10.s afskedigelse af ministeriet Zahle den 29. marts 1920. Kongens skridt vakte stor opstandelse. Social-Demokratens redaktør, F.J. Borgbjerg, reagerede ved at udsende adskillige ekstranumre, hvori han karakteriserede afskedigelsen som et statskup. I bladets leder skrev han: Reaktionen skal blive Vidne til en Folkerejsning af uanet Vælde og bebudede generalstrejke blandt arbejderne. Dagen efter fulgte fagbevægelsens trussel om generalstrejke, hvilket blev et vigtigt taktisk instrument for Thorvald Stauning i de følgende forhandlinger om krisens afvikling.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/11/2012
Ekspert
Clio
Oprindelig forfatter
Lange
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki