Samfundshjælpen, strejkebryderorganisation, oprettet i 1920 med det formål at stille arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiverne under arbejdskonflikter. Samfundshjælpen var formelt upolitisk, men blev støttet økonomisk af Arbejdsgiverforeningen, erhvervsorganisationer og enkelte virksomhedsejere. Samfundshjælpen blev sat ind i en række konflikter, men fra ca. 1925 havde den udspillet sin rolle.