Statslånskrisen 1919, politisk krise i 1919, opstået som følge af den radikale regering Zahles ønske om at optage et statslån. Oppositionen, Venstre og De Konservative, kædede en tilslutning til lånet sammen med et længe næret ønske om ophævelse af Augustloven af 1914, der gav indenrigsminister Ove Rode vidtgående beføjelser til at regulere økonomien. Under et kompliceret forhandlingsforløb i februar-marts, hvorunder regeringen indgav sin afskedsbegæring, og kongen, Christian 10., ønskede en samlingsregering, udtalte kongen, at han ikke ville udnævne et ministerium, der ikke var i overensstemmelse med Folketingets flertal. På grundlag af dette vigtige princip bad han Landstingets formand, Herman Trier, om at lede forhandlinger om krisens løsning. Den 30. marts enedes partierne om at bevilge lånet og om en tidsbegrænsning af Augustloven til 1. september. Krisen var udtryk for de skarpe politiske modsætninger, der året efter udløste Påskekrisen.