Faktaboks

Vilhelm Lassen

Vilhelm Herman Lassen

Født
10. juni 1861
Død
6. april 1908

Vilhelm Lassen var en dansk politiker og avisudgiver, gift med Marie Lassen. Efter endt jurastudium i 1884 blev Lassen på Viggo Hørups anbefaling ansat ved Aarhus Amtstidende, hvor han året efter blev redaktør. I 1889 blev han redaktør ved det nystiftede Aalborg Amtstidende.

Politisk tilhørte Lassen Venstrereformpartiet, men søgte i modsætning til Viggo Hørup reformer gennem forhandlinger med Højre. Han blev MF efter Systemskiftet i 1901 og var fra 1905 til sin død finansminister i J.C. Christensens regering, hvor han bl.a. stod bag oprettelsen af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og en statslånefond til udstykning af store landejendomme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig