Faktaboks

Anker Jørgensen

Anker Henrik Jørgensen

Født
13. juli 1922, København
Død
20. marts 2016, København

Anker Jørgensen th. og hans forgænger som statsminister, Jens Otto Krag. Fotografi fra 1972.

.

Anker Jørgensen var en dansk socialdemokratisk politiker. Han var Danmarks statsminister fra 5. oktober 1972 til 19. december 1973 og igen fra 13. februar 1975 til 10. september 1982. Han var desuden formand for Socialdemokratiet i perioden 1973-1987.

Anker Jørgensens uddannelse og baggrund

Anker Jørgensens forældre døde tidligt, og han voksede derfor op hos sin faster og onkel. Han kom i Det Kgl. Vajsenhus' Skole, afsluttede sin skolegang efter 7. klasse og arbejdede derefter som arbejdsdreng og lagerarbejder. I 1945 tog han præliminæreksamen og var siden på studieophold i USA.

I 1948 blev han gift med barneplejerske og senere plejehjemsstifter Ingrid Jørgensen, født Kvist Pedersen (1922-1997).

Engagement i parti og fagbevægelse

Anker Jørgensen blev tidligt socialdemokrat, var aktiv i Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund og blev i 1956 formand for forbundets Københavnsafdeling. I 1968 valgtes han til formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (senere SiD, nu en del af 3F) og sad på denne post, indtil han i 1972 efterfulgte Jens Otto Krag som statsminister.

Medlem af Folketinget fra 1964

Anker Jørgensen tv. sammen med USA's præsident Ronald Reagan under en officiel frokost ved NATO-topmødet i Bonn i Vesttyskland 1982.

.

Anker Jørgensen var medlem af Folketinget i perioden 1964-1994 og varetog fra begyndelsen arbejdsmarkedsforhold. Han tilhørte den socialdemokratiske venstrefløj, markerede sig som talsmand for samfundets svage grupper, kritiserede åbent USA's krigsførelse i Vietnam og talte bl.a. for en forbedring af arbejdernes kår i andre lande.

På trods af at Anker Jørgensens eget fagforbund erklærede sig som modstander af Danmarks tilslutning til EF i 1972, argumenterede han for et ja. Det var sikkert medvirkende til, at Jens Otto Krag den 3. oktober 1972 pegede på ham som sin efterfølger. Dagen før havde et befolkningsflertal ved en folkeafstemning sagt ja til dansk EF-medlemskab, og det blev dermed Anker Jørgensens opgave at samle Socialdemokratiet, som var splittet i EF-spørgsmålet.

Anker Jørgensen som statsminister

Anker Jørgensen i 1986.
Anker Jørgensen som partileder på Socialdemokratiets kongres i Aalborghallen i september 1986. Han havde da været oppositionsleder i fire år.
Anker Jørgensen i 1986.
Af /Ritzau/Scanpix.

Anker Jørgensen overtog statsministerposten i en vanskelig periode. Kritikken af velfærdsstaten voksede fra både venstre og højre side, og ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 mistede Socialdemokratiet 24 af sine 70 mandater, og antallet af partier i Folketinget voksede fra fem til ti. Samtidig blev landet ramt af oliekrisen og den økonomiske krise, hvilket gjorde det vanskeligt at gennemføre Socialdemokratiets reformpolitik. Derfor rettede Anker Jørgensen i stedet fokus mod en socialt afbalanceret krisepolitik, og trods store forskelle og dybe ideologiske modsætninger blandt Folketingets partier gennemførte hans regeringer en række brede forlig.

Anker Jørgensen fungerede tillige kortvarigt som udenrigsminister juli-august 1978.

SV-regeringen 1978-1979

DSU-plakat med Anker Jørgensen fra 1987.
Folketingsvalget i september 1987 blev Anker Jørgensens sidste som formand for Socialdemokratiet og oppositionsleder. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) støttede ham i valgkampen med en plakat med inspiration fra årets aktuelle James Bond-film Spioner dør ved daggry. Skuespilleren Timothy Dalton og hans pistol fra den oprindelige plakat var udskiftet med en tilsvarende velklædt Anker Jørgensen bærende på en socialdemokratisk rød rose.
DSU-plakat med Anker Jørgensen fra 1987.
Af /Ritzau/Scanpix.

I et forsøg på at skabe et fast flertal om krisepolitikken var Anker Jørgensen 1978-1979 leder af en regering med deltagelse af Venstre, der i folkemunde blev døbt "arbejder-bonde-regeringen". Den var tæt på at have et flertal med 86 mandater bag sig og blev skabt efter langvarige forhandlinger på Marienborg. Det var første gang siden befrielsesregeringen, at Socialdemokratiet og Venstre var gået i regering sammen. Dette regeringsfællesskab med et borgerligt parti vakte betydelig modstand i Socialdemokratiet og medførte, at den fagbevægelse, som Anker Jørgensen selv havde været så engageret i, med LO's leder Thomas Nielsen i spidsen nu reelt modarbejdede hans regering.

For at få fagbevægelsen til at acceptere en stram indkomstpolitik forsøgte Anker Jørgensen og Socialdemokratiet at få Venstre til at acceptere indførelse af overskudsdeling, men uden held. Vedvarende uklarhed om, hvordan det ret løse regeringsgrundlag skulle tolkes, blev en belastning for regeringssamarbejdet, og det varede blot 13 måneder, uden at de to partier havde fået løst de afgørende økonomiske problemer. Den fik dog indført nye love på arbejdsmarkedsområdet som efterlønnen og en 5. ferieuge.

Efter folketingsvalget i 1979, hvor Socialdemokratiet oplevede fremgang, dannede Anker Jørgensen igen en rent socialdemokratisk mindretalsregering.

Oppositionsleder 1982-1987

Anker Jørgensen hjemvendt med de danske gidsler i Irak 1990.
Anker Jørgensen brød sig ikke selv om ideen om at rejse til Irak under Golfkrisen i 1990 for at forhandle om løsladelsen af de danske gidsler, idet han mente, det ville blive opfattet som et useriøst forsøg på at kaste glans over Socialdemokratiet. Efter fem opringninger fra Irak lykkedes det talsmanden for de efterhånden desperate gidsler, læge John Godtfredsen, at overtale ham til at tage af sted. Her ses de 16 løsladte danskere ved hjemkomsten i Kastrup Lufthavn - med Anker Jørgensen stående i midten.
Anker Jørgensen hjemvendt med de danske gidsler i Irak 1990.
Af /Ritzau/Scanpix.

Anker Jørgensen forblev oppositionsleder, da han uden at udskrive valg i 1982 overlod det til Det Konservative Folkepartis leder Poul Schlüter at danne en ny regering.

Efter tilbagegang ved Socialdemokratiet ved både det foregående valg i 1981 og de to efterfølgende valg i 1984 og 1987 gik han af som partiformand og efterfulgtes i 1987 af Svend Auken.

Golfkrisen og de danske gidsler i Irak 1990

Under den internationale krise efter Iraks invasion af Kuwait i august 1990 kom den nu tidligere politiker Anker Jørgensen til at spille en ny uventet rolle. En række vestlige statsborgere, der opholdt sig i Irak under invasionen, var af Saddam Husseins styre blevet nægtet udrejse og placeret som menneskelige skjold mod flyangreb på strategiske steder. Efter lang tøven, men på vedholdende opfordring fra de danske gidslers talsmand, læge John Godtfredsen, rejste Anker Jørgensen til Irak for at forhandle med styret om at få løsladt de danske gidsler. Initiativet mødte først hård kritik fra politiske modstandere både i og uden for regeringen, men det lykkedes Anker Jørgensen at få 16 af de 20 danskere fri, så han kunne vende hjem i et fly sammen med dem.

Eftermæle

Forsiden på samtalebogen Noget af en historie (2007) med Anker Jørgensen og skuespiller Bodil Udsen.

.

Anker Jørgensen fremstod ikke som en stærk eller visionær statsminister, men var med sin folkelige og åbenhjertige fremtræden med til at fastholde en bred opbakning bag velfærdsstaten, ligesom han som partiformand var med til at demokratisere Socialdemokratiet.

I 2017 blev en plads tæt ved den mindre lejlighed i arbejderkvarteret i Københavns Sydhavn, som Anker og Ingrid Jørgensen boede i og beholdt gennem hele hans statsministertid, benævnt Anker Jørgensens Plads.

Udgivelser

Anker Jørgensen har skrevet Bølgegang. Fra mine dagbøger 1972-75 (1989), I smult vande. Fra mine dagbøger 1975-77 (1989), Brændingen. Fra mine dagbøger 1978-82 (1990) og Fra Christianshavn til Christiansborg. Erindringer 1922-1972 (1994). Han har desuden medvirket i en samtalebog med Bodil Udsen, Noget af en historie (2007).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig