Faktaboks

Anne Baastrup

Anne-Margrethe Baastrup

Født
7. april 1952

Anne Baastrup. Portræt fra 2004.

.

Anne Baastrup er en dansk politiker. Hun blev cand.jur. i 1976, var fuldmægtig i Kommunernes Landsforening 1976-80, udvalgssekretær i Folketinget 1980-87, fuldmægtig i Ligestillingsrådet 1987-89 og har fra 1989 været faglig sekretær i FTF.

Anne Baastrup har været medlem af Socialistisk Folkepartis hovedbestyrelse fra 1992 og medlem af Folketinget 1994-2015. Hun var 2001-05 formand for Folketingets Retsudvalg og derefter næstformand. Anne Baastrup har beklædt flere ordførerposter, bl.a. har hun været social-, sundheds-, trafik- og indfødsretsordfører.

I forbindelse med Annette Vilhelmsens tiltræden som ny partiformand for SF i 2012 blev Anne Baastrup valgt til ny gruppeformand; hun var endvidere medlem af Folketingets Præsidium 2012-14.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig