Faktaboks

Carl Holst
Født
29. april 1970

Carl Holst. Foto fra 2015.

.

Carl Holst, f. 29.4.1970, dansk politiker. Carl Holst, der er uddannet lærer, var 1993-95 landsformand for Venstres Ungdom. I 1992 blev han medlem af Venstres hovedbestyrelse. Carl Holst blev i 1994 medlem af Sønderjyllands Amtsråd og var 2000-06 amtsborgmester. 2007-15 var han regionsrådsformand i Region Syddanmark, 2010-15 næstformand i Danske Regioner. 2004-12 var han bestyrelsesformand for Team Danmark.

Carl Holst blev i 2015 indvalgt i Folketinget for Venstre og blev udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde i regeringen Lars Løkke Rasmussen. Få måneder senere trådte han tilbage i forbindelse med en sag om brug af en medarbejder i Region Syddanmark til sin personlige valgkamp; rigsadvokaten konkluderede efter 18 måneders efterforskning, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag mod Carl Holst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig