• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charlottenborg

Oprindelige forfattere LSer og Salto Seneste forfatter Redaktionen

Charlottenborg set fra havesiden. På maleriet af Jacob Coning (1648-1724), Haven bag Gyldenløves Palæ (1694, Frederiksborgmuseet), ses Ulrik Frederik Gyldenløve selv med fjerprydet hat midt i billedet.

Charlottenborg set fra havesiden. På maleriet af Jacob Coning (1648-1724), Haven bag Gyldenløves Palæ (1694, Frederiksborgmuseet), ses Ulrik Frederik Gyldenløve selv med fjerprydet hat midt i billedet.

Charlottenborg, palæ på Kongens Nytorv i København, opført 1672-83 for Frederik 3.s søn Ulrik Frederik Gyldenløve, formentlig med Ewert Janssen som bygmester. Det fik sit navn efter dronning Charlotte Amalie, der købte palæet og boede her 1700-14 som enke efter Christian 5. Fra 1754 har Charlottenborg været sæde for Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Charlottenborg er en milepæl i Københavns bygningshistorie. Den danner begyndelsen til et helt nyt bykvarter uden for den middelalderlige bys volde, den markerer barokkens indtog i København, og den udgør enevældens første store byggeindsats i hovedstaden. Palæet fremstod først som et trefløjet anlæg i tre etager med kraftige side-risalitter mod torvet. Omkring 1682 blev det lukket mod haven med en lavere fløj, der rummer en kuppeldækket sal med et pragtfuldt stukloft; denne fløj tilskrives Lambert van Haven. Grunden var dyb og strakte sig langs med den i 1671 nyudgravede Nyhavns Kanal. Haven var anlagt i barokstil; den blev i 1777 af Christian 7. foræret til Københavns Universitet, som her anlagde og drev sin botaniske have 1778-1877.

Danmark. Charlottenborg på Kongens Nytorv i København blev opført 1672-83 som et fornemt barokpalæ for statholderen i Norge, Ulrik Frederik Gyldenløve, søn af Frederik 3.; bygmesteren var sandsynligvis Ewert Janssen. Ifølge det første projekt, som man synes at have fulgt i begyndelsen af byggefasen, skulle palæet have båret lave kupler over side-risalitter samt en trekantgavl over indgangspartiet, men planerne blev ændret undervejs. Opmålingstegning fra 1929.

Danmark. Charlottenborg på Kongens Nytorv i København blev opført 1672-83 som et fornemt barokpalæ for statholderen i Norge, Ulrik Frederik Gyldenløve, søn af Frederik 3.; bygmesteren var sandsynligvis Ewert Janssen. Ifølge det første projekt, som man synes at have fulgt i begyndelsen af byggefasen, skulle palæet have båret lave kupler over side-risalitter samt en trekantgavl over indgangspartiet, men planerne blev ændret undervejs. Opmålingstegning fra 1929.

Charlottenborg har i sin helhedsvirkning mod Kongens Nytorv italienske aner, i sin rumfordeling minder det om franske slotte, men i sin materialevirkning er det hollandsk. Bygningens inddeling med en høj beletage med festsal (over indgangsporten, med balkon), en lavere stueetage og en endnu lavere andensal til tjenestefolk blev typisk for fornem københavnsk bebyggelse i hele 1700-t.

I den gamle botaniske have opførtes 1881-83 Charlottenborgs Udstillingsbygning af Ferdinand Meldahl og Albert Jensen. Den blev ombygget i 1980, har et udstillingsareal på ca. 1400 m2 og er blevet anvendt til skiftende udstillinger, bl.a. Charlottenborgudstillingens forårs- og efterårsudstillinger.

Efter renovering og reorganisering af ledelse og udstillingspolitik åbnede Udstillingsbygningen i 2008 som Kunsthal Charlottenborg, der på baggrund af bl.a. ringe publikumsinteresse i 2012 blev lagt sammen med Kunstakademiet. Bygningen rummer også Danmarks Kunstbibliotek.

Charlottenborgs hjemmeside

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Charlottenborg Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik