Erhard Jakobsen

Efter Thorvald Staunings store valgsejr i 1929 meldte Erhard Jakobsen sig ind i DSU og var medlem af hovedbestyrelsen i 1938-1943. I 1943-1951 var han formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum. Jakobsen, der blev cand.polit. i 1946, blev medlem af Folketinget i 1953.

I 1958 blev Erhard Jakobsen borgmester i Gladsaxe, og hans bestræbelser på at gøre kommunen til en socialdemokratisk foregangskommune gjorde ham populær. Indsatsen var især rettet mod områder som skolevæsenet, de sociale institutioner og idrætsområdet. I 1974 forlod han borgmesterposten.

Jakobsen fik ikke fremtrædende ordførerposter i Socialdemokratiet. Han placerede sig efterhånden på partiets højrefløj, var stærkt kritisk over for 1960'ernes ungdomsoprør og Vietnambevægelsen og tog senere afstand fra boykotten af apartheidstyret i Sydafrika. Som medlem af Radiorådet i 1974-1976 og 1978-1984 og som formand for Aktive Lyttere Og Seere i 1976-1986 angreb han Danmarks Radio for at være ensidigt venstreorienteret.

Erhard Jakobsens utilfredshed med Socialdemokratiet voksede, blandt andet på grund af dets samarbejde med Socialistisk Folkeparti. Den 6. november 1973 brød han med partiet og dannede dagen efter Centrum-Demokraterne, der ved det efterfølgende valg (det såkaldte jordskredsvalg) fik 14 mandater. Hans parlamentariske erfaring og agitatoriske evner havde stor betydning for partiets vælgertilslutning.

Jakobsen arbejdede uden forbehold for dansk medlemskab af EF, blandt andet som formand for Europabevægelsen i Danmark i 1964-1973. I 1973 blev han medlem af Europa-Parlamentet, hvor han med undtagelse af en periode i 1987-1988 sad indtil 1994.

Erhard Jakobsen kom til at spille en vigtig rolle i samlingen af de borgerlige partier fra slutningen af 1970'erne. "Erhards sofa" blev benævnelse for de uformelle samtaler mellem partilederne, der førte til dannelse af Poul Schlüters firkløverregering i 1982, og i Schlüters anden regering i 1987-1988 blev Jakobsen minister for økonomisk samordning. Det var derfor en stor skuffelse for ham, at CD i 1988 blev holdt uden for regeringen. Året efter overlod han posten som partiformand til sin datter, Mimi Jakobsen, men bevarede en stor indflydelse i partiet.

• Centrum-Demokraterne