Faktaboks

Fanny Jensen
Født
1890
Død
1969

Fanny Jensen, 1890-1969, dansk politiker. Fanny Jensen var fabriksarbejder og blev tidligt engageret i fagbevægelsen. Hun var 1912-35 formand for Kvindeligt Arbejderforbunds afdeling i Horsens, herefter sekretær i landsforbundet og 1937-47 forbundsformand.

Fanny Jensen var medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1943-47 og MF for Socialdemokratiet 1947-53. I regeringen Hedtoft 1947-50 var hun minister uden portefølje "med særligt henblik på hjemmenes, husførelsens og børnenes interesser", som det hed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig