Den 39-årige borgmester Peter Brixtofte (V) i august 1989 ved indvielse af en tilbygning til Farum Rådhus. Til højere indenrigsminister Thor Pedersen (V), der i sin tale fremhævde Farum om en foregangskommune.
Kim Agersten/Ritzau Scanpix.

Farumsagen er betegnelsen for politisk skandalesag, der begyndte i 2002 i den daværende Farum Kommune. Venstremanden Peter Brixtofte var 1985-2002 en meget populær borgmester i Farum, valgt med høje personlige stemmetal, og fra 1989 havde Venstre absolut flertal i byrådet.

Farum som foregangskommune

Kommunen var internationalt kendt og blev ofte gennem årene, senest i januar 2002, fremhævet af Venstres landsledelse som en forbilledlig reformkommune: Skatten var i 12 år i træk blevet sat ned, kommunen havde landets højeste serviceniveau, der var gratis rejser til pensionister og gratis computere til alle skoleelever, flere kommunale opgaver blev udliciteret, og der foregik en effektiv integration og aktivering m.m.

Herudover fremhævede man fordelene ved den såkaldte Farummodel, dvs. arrangementer, hvor skoler og andre kommunale bygninger og anlæg blev solgt og derefter lejet tilbage på mangeårige kontrakter med tilbagekøbsret ved deres udløb. Kommunen blev gennem årene kritiseret af oppositionen og kritiske borgere for bl.a. denne metode, men sagen rullede først, da dagbladet B.T. i februar 2002 i en række artikler afslørede dyre vinkøb og overskridelser af det kommunale repræsentationsbudget, hvilket blev fulgt op af oplysninger om borgmesterens store alkoholforbrug, hemmelige lån, sammenblanding af kommunens og Farum Boldklubs økonomi, manglende deponeringer i forbindelse med salg-og-lej-tilbage-aftalerne, returkommission og vennetjenester samt generel ubalance i kommunens økonomi.

Suspension og retssager

Politi, tilsynsråd og en af kommunen udpeget advokat undersøgte sagen. I februar 2002 blev Farum sat under administration af Indenrigsministeriet, og en genopretningsplan med besparelser og skattestigninger blev udarbejdet. Bagmandspolitiet sigtede Brixtofte. Samtidig udspillede der sig en turbulent magtkamp i byrådet, både mellem venstregruppen og oppositionen og internt i Venstres gruppe. Man enedes dog om at indstille borgmesteren til suspension, hvilket Indenrigsministeriet i maj 2002 erklærede at ville følge. Brixtofte, der havde nægtet at træde tilbage, valgte herefter at trække sig inden suspensionen.

Den efterfølgende rekonstituering prægedes af yderligere magtkampe, men endte med valget af venstremanden Lars Carpens (f. 1952) som borgmester. Venstres folketingsgruppe ekskluderede Brixtofte, og senere fulgte eksklusion fra vælgerforeningen, hvilket skabte sprængning af byrådsgruppen. I september 2002 ophævede vælgerforeningen dog eksklusionen.

I november 2007 blev 12 tidligere byrådsmedlemmer frifundet for overtrædelse af den kommunale styrelseslov ved at være for passive over for Brixtofte; retten fandt ikke, at de havde ansvar for sagen. Derimod blev direktør i Farum Kommune Leif Frimand i juni 2007 idømt et år og tre måneders betinget fængsel for, at han sammen med Brixtofte havde ladet Farum Kommune betale 9 mio. kr. for meget til entreprenørselskabet Skanska, hvorefter beløbet var overført som sponsorat til Farum Boldklub.

Farumsagen har ført til en generel debat om muligheden for magtmisbrug i det kommunale system, embedsmænds pligter, borgmestres uafsættelighed i valgperioden, mindretalsbeskyttelse i kommuner med absolut flertal, tilsynsmyndigheders funktion og Farummodellen. Et offentligt udvalgsarbejde blev igangsat, og i august 2002 pålagde et flertal i Folketinget regeringen at nedsætte en kommission til undersøgelse af alle forhold i forbindelse med Farum Kommune, herunder om der var sket svigt i de offentlige myndigheders tilsyn.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig