Frederik 9.

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Frederik 9. 24. maj 1935 blev den daværende kronprins Frederik gift med den svenske prinsesse Ingrid. Vielsen fandt sted i Storkyrkan i Stockholm.

Frederik 9., 11.3.1899-14.1.1972, konge af Danmark 1947-72; søn af Christian 10. og dronning Alexandrine, gift i 1935 med prinsesse Ingrid af Sverige; far til Margrethe 2., Benedikte og Anne-Marie.

Som kronprins gennemgik Frederik Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter og udnævntes i 1921 til sekondløjtnant. I 1927 fik han sin første chefkommando på torpedobåden Søhunden og avancerede herefter støt, indtil han i 1945 blev udnævnt til kontreadmiral.

Frederik elskede tjenesten og livet på søen, og mange af søofficerskammeraterne blev hans venner for livet; som aktiv roer i Studenternes Roklub gennem mange år stiftede han ligeledes mange varige venskaber.

Efter at Christian 10. var blevet syg og svækket som følge af et styrt med sin hest i oktober 1942, fik Frederik en væsentlig rolle som politisk samlingspunkt. Han viste ved flere lejligheder stort politisk mod og vandt betydelig anerkendelse for sit danske sindelag og sin respekt for det parlamentariske system.

Frederik 9. Klassisk musik havde kongens store interesse; han dyrkede den bl.a. ved at optræde som orkesterleder. Denne beskæftigelse har været genstand for en del opmærksomhed, hvilket er kommet til udtryk i form af flere bøger og en række avisartikler om kongen som dirigent. Denne tegning, som Hans Bendix udførte for dagbladet Politiken, stammer fra 1950'erne.

Ved Christian 10.s død 20.4.1947 overtog Frederik 9. tronen. Det var bl.a. udtryk for en bred tillid til Frederik 9. og hans familie, at Tronfølgeloven i 1953 blev ændret, således at hans ældste datter kunne efterfølge ham.

I væremåde var Frederik 9. djærv og ligefrem. Han omgikkes jævne mennesker med naturlig venlighed og varme, og i hans regeringstid forsvandt den formelle stivhed, som havde præget faderens hof.

Kongen og hans hus blev derved et spejlbillede af den demokratiseringsproces og standsudjævning, som netop da prægede det danske samfund.

Se videoklip:

Børn skal opdrages bestemt. Det var kong Frederik 9.s og dronning Ingrids holdning til børneopdragelse.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Frederik 9. Klassisk musik havde kongens store interesse; han dyrkede den bl.a. ved at optræde som orkesterleder. Denne beskæftigelse har været genstand for en del opmærksomhed, hvilket er kommet til udtryk i form af flere bøger og en række avisartikler om kongen som dirigent. Denne tegning, som Hans Bendix udførte for dagbladet Politiken, stammer fra 1950'erne.

© Dette billede må du ...

Frederik 9. holder tale ved gallamiddag transmitteret i fjernsynet 1957.

© Dette billede må du ...

Frederik 9. 24. maj 1935 blev den daværende kronprins Frederik gift med den svenske prinsesse Ingrid. Vielsen fandt sted i Storkyrkan i Stockholm.

Viser 6 af 6 billeder

Filer

FilTilføjet af 
 317660.801.svg (199.23 kB)

Admin

24/04/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
24/05/2011
gsc
12/12/2009
Redaktionen
07/05/2009
Oprindelig forfatter
KJVJ
24/04/2009
Læs mere om Frederik 9.
Frederik 9.
Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki