Gitte Seeberg. Foto fra 2007.
Gitte Seeberg, f. 25.6.1960, dansk politiker, medlem af Europa-parlamentet 2004-07. Gitte Seeberg, der er cand.jur., var advokatfuldmægtig 1986-89 og begyndte herefter en selvstændig advokatvirksomhed. Hun var MF for Det Konservative Folkeparti 1994-2004 og var bl.a. EU- og udenrigspolitisk ordfører 2003-04. Gitte Seeberg forlod Det Konservative Folkeparti i 2007, da hun sammen med Naser Khader og Anders Samuelsen stiftede partiet Ny Alliance (senere Liberal Alliance). Ved folketingsvalget i november 2007 fik hun ét af partiets fem mandater, men efter uenighed om Ny Alliances ståsted i dansk politik forlod hun partiet og folketingsgruppen 29.1.2008.
Gitte Seeberg blev med virkning fra 1.9.2008 udnævnt til generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden i Danmark; samtidig hermed udtrådte hun af Folketinget.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki