Faktaboks

Hans Sølvhøj
Født
11. juli 1919
Død
28. december 1989

Hans Sølvhøj, Hans Juul Sølvhøj, 11.7.1919-28.12.1989, dansk politiker og hofmarskal. Sølvhøj tog skoleembedseksamen i 1945 og blev i 1947 studiekredsleder i Danmarks Radio, hvor han i 1959 blev programchef og i 1961 generaldirektør. Han udfyldte sine poster med kyndighed og frisind.

I 1964 blev Sølvhøj kulturminister i J.O. Krags regering og måtte forsvare statens støtte til kunst og kultur mod rindalismen. Han blev efter valget i 1966 minister uden portefølje med FN og NATO som område, men vendte året efter tilbage til DR og varetog tillige en række andre kulturelle og politiske tillidsposter. I 1976 udnævntes han til hofmarskal hos Margrethe 2.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig