Faktaboks

Henrik

Henri de Laborde de Monpezat

Født
11. juni 1934, Talence, Frankrig
Død
13. februar 2018, Fredensborg Slot

Henrik. Prins Henrik i gallauniform. Fotografi fra 2006.

.

Henrik var prins af Danmark; i perioden 2005-2016 tituleret prinsgemal. Han var gift med dronning Margrethe 2. fra 1967 til sin død i 2018.

De første år

Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat blev født den 11. juni 1934 som søn af greve André de Laborde de Monpezat (1907-1998) og grevinde Renée de Monpezat (1908-2001). Han blev født i sin mormors hus, i en forstad til Bordeaux i byen Talence.

Familien flyttede kort tid efter til Vietnam, hvor prins Henriks far varetog familieinteresserne i de industriforetagender, som prins Henriks farfar havde grundlagt omkring år 1900. Familien tog efter nogle år tilbage til Frankrig. Herefter voksede prins Henrik op på forældrenes vinslot Château le Cayrou i nærheden af Cahors. Prins Henrik blev hjemmeundervist indtil 1947. Derefter gik han på Jesuiter-kostskole i Bordeaux.

Prins Henriks uddannelse

Som 14-årig fulgte prins Henrik undervisning på Cahors Gymnasium, indtil han som 16-årig vendte tilbage til Hanoi, Vietnam. Prins Henrik blev i 1952 student fra Hanois franske Gymnasium. Fra 1952-1957 fulgte han fagene jura og statskundskab ved Sorbonne i Paris. I samme periode studerede han kinesiske og vietnamesiske sprog på École Nationale des Langues Orientales. I 1957 studerede han orientalske sprog i Hongkong, og året efter var han på studieophold i Saigon.

Erhvervsbaggrund

Prins Henrik havde en baggrund fra diplomatiet. I 1962 arbejdede han i Asien-afdelingen i det franske udenrigsministerium, og i perioden 1963-1967 fungerede han som ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.

Tilknytning til forsvaret

Frankrig

Prins Henrik aftjente sin værnepligt i Algeriet fra 1959 til 1962 under Algierkrigen. På daværende tidspunkt, var det nordafrikanske land en fransk koloni.

Danmark

I Danmark var prins Henrik general og admiral à la suite i det danske forsvar (se militære grader).

Forlovelse og bryllup

Prinsesse Margrethe og prins Henrik i lufthavnen
Daværende prinsesse Margrethe følger prins Henrik i lufthavnen efter hans første besøg i København i 1966.
Prinsesse Margrethe og prins Henrik i lufthavnen
Af /Ritzau Scanpix.

Prins Henrik og dronning Margrethe mødte hinanden til et middagsselskab i London i 1965. Den daværende prinsesse Margrethe var på studieophold på London School of Economics, og Henri de Laborde de Monpezat var på daværende tidspunkt tredjesekretær ved den franske ambassade i London. De mødtes flere gange i de følgende uger rundt om i London, men aldrig på tomandshånd.

Året efter, i 1966, mødtes de igen ved et bryllup i Skotland, hvor de genopfriskede fælles minder, herefter blev deres forhold mere seriøst.

Henrik friede til den daværende prinsesse Margrethe, efter at parret havde tilbragt en weekend sammen omkring sankthans i 1966, i en hofdames lejlighed i indre København. Den 5. oktober 1966 blev forlovelsen officiel, hvor parret viste sig på balkonen på Amalienborg.

Bryllup i Holmens Kirke

Den 10. juni 1967 blev den daværende prinsesse Margrethe gift med den franske diplomat grev Henri de Laborde de Monpezat i Holmens Kirke. Efter vielsen blev parret kørt til Amalienborg i en åben karet. Her viste de sig frem på balkonen, hvor flere tusinde mennesker hyldede dem, og ægteskabet blev markeret af 42 kanonskud. Bryllupsfesten blev holdt i en pavillon i haven på Fredensborg Slot, hvor 400 gæster deltog. Prins Henrik holdt en tale, hvor han beskrev sin nye hustru som den "smukkeste udsmykning" i den "blomstrende have", som er Danmark.

Bryllup Margrethe og Henrik
I forbindelse med brylluppet den 10. juni 1967 kørte de nygifte i karet gennem København.
Bryllup Margrethe og Henrik
Af /Ritzau Scanpix.

Børn

Prins Henrik og daværende prinsesse Magrethe fik sønnerne kronprins Frederik (den senere Frederik 10.) i 1968 og prins Joachim i 1969.

Prins og prinsgemal

Da prins Henrik blev gift med prinsesse Margrethe, var der usikkerhed om hans titel. Danmark havde aldrig før haft en mandlig ægtefælle til en kvindelig tronfølger. Både titel og position var ikke afklaret før brylluppet.

Prins Henrik fik efter brylluppet et kontor på Amalienborg med en sekretær, men uden fastlagte opgaver og uden egne midler han kunne råde over. Prins Henriks rolle var udefineret, og det skabte intern uro i kongehuset. Efter 15 år i Danmark gjorde prins Henrik opmærksom på, at han fik lommepenge af sin kone. Finansloven blev derefter ændret, således at det blev fastlagt, hvor stor en del af dronningen Margrethes apanage, der gik videre til prins Henrik.

Prinsgemal

Prins Henriks titel var dog stadig uafklaret. I 2002 kunne dronning Margrethe ikke deltage i nytårskuren, fordi hun var faldet og havde brækket et par ribben. Kronprins Frederik var vært ved modtagelsen af ambassadørerne, hvilket fik prins Henrik til at føle sig degraderet fra nummer to til nummer tre, efter sin egen søn. Prins Henrik tog herefter en lang tænkepause. Efter tænkepausen gav han et interview, der vakte opsigt, da det blev offentliggjort den 2. februar 2002:

"Efter min overbevisning skal et ægtepar være ligeværdigt, uanset hvilken rolle i samfundet parret måtte indtage. Danmark kunne have gjort mig til statsprins, rigsprins, kongegemal, hvad ved jeg. Det er en forglemmelse, måske en uvilje. Men det er ikke titlen, der er afgørende, men bevidstheden om, at jeg har en rolle, en funktion."

Prins Henriks officielle stilling blev efter interviewet ændret fra "prins" til "prinsgemal".

I dronning Margrethe 2.s nytårstale fra 2015, fortalte hun, at prins Henrik ville trække sig tilbage fra offentligheden og kun i begrænset omfang deltage i officielle begivenheder.

Den 14. april 2016 frasagde prins Henrik sig titlen som prinsgemal og skulle fremover kaldes prins Henrik. Valget blev ifølge hoffets kommunikationschef truffet, da det passede bedre til hans nye tilværelse som pensionist.

Château de Cayx

Prins Henrik og dronning Margrethe på vinslottet Cayx
Dronning Margrethe og prins Henrik fotograferet på Château de Cayx med vinmarkerne i baggrunden. Foto fra sommeren 2004.
Prins Henrik og dronning Margrethe på vinslottet Cayx
Af /Ritzau Scanpix.

Prins Henrik og dronning Margrethe holdt i 1974 sommerferie i prins Henriks barndomshjem i Le Cayrou. Under opholdet hørte dronning Margrethe og prins Henrik, at slottet Château de Cayx kun 15 kilometer fra prins Henriks barndomshjem var sat til salg. Parret købte slottet kort tid efter.

Slottet var et håndværkerkøb og derfor fulgte et stort restaureringsarbejde. Alle i familien gav en hånd med, og den daværende kronprins Frederik og prins Joachim fik blandt andet til opgave at male havens bænke, mens deres forældre indrettede slottet sammen. Château de Cayx blev hurtigt den kongelige families base i Frankrig, og hver sommer tilbragte prins Henrik og dronning Margrethe flere uger på det franske vinslot. Det var også her, at prins Henrik fejrede sin 80 års fødselsdag i 2014, sammen med hele familien.

Vinproduktion

I mere end 40 år producerede og solgte prins Henrik vin fra Château de Cayx. I 2015 bortforpagtede han salg og produktion af vinen til det franske firma Vinovalie, der er en sammenslutning af fire slotte i det sydvestlige Frankrig. Det ene af vinkooperativerne var prins Henriks far med til at stifte i Cahors efter 2. Verdenskrig. Vinen fra Château de Cayx er ofte blevet brugt til større middagsselskaber og tafler ved kongehuset.

Prins Henriks hverv og protektioner

Prins Henrik var protektor for en række almennyttige og humanitære organisationer. Fra 1972 og til sin død var han præsident for Verdensnaturfonden i Danmark, og fra 1990 til 2007 var han præsident for den europæiske bevaringsorganisation Europa Nostra.

Prins Henrik var ordenskansler og general à la suite i Hæren og Flyvevåbnet samt admiral à la suite i Søværnet.

Fritiden og det kunstneriske virke

Prins Henrik beskæftigede sig gennem hele livet aktivt med en række kunstneriske udtryksformer, både som digter og skulptør. Prins Henriks stor interesse for mad prægede både menuer ved kongehuset og nyttehaverne ved de forskellige slotte.

Mad

I 1999 udgav prins Henriks sine bedste madopskrifter i bogen Ikke Altid Gåselever (sammen med Jakob Johannsen). I 2005 udgav han kogebogen Til glæde for ganen – nye opskrifter til et kongeligt køkken. Sammen med historiker Barbara Zalewski udgav han Helt magnefique! – franske kokke ved det danske hof (2007), der handlede om de kongelige tafler i 1600-tallet.

Sport

Prins Henrik i sin Knarr-båd. Foto fra 1980.

.

Prins Henrik var både en dygtig rytter, jæger og en habil tennisspiller. Derudover dyrkede han dragesejlads.

Kunst

Prins Henriks skulpturer er opstillet rundt omkring i Danmark, bl.a. i Slotsparken ved Marselisborg Slot. Da dronning Margrethe og prins Henrik i juni 2017 fejrede deres guldbryllup, blev der i den private del af haven på Fredensborg Slot afsløret skulpturen Miss Fredensborg, der var parrets fælles gave til hinanden. Skulpturen var udformet af prins Henrik. I prins Henriks digtsamling Fabula fra 2011 er der også fotografier af hans skulpturer.

Prins Henriks udgivelser

Prins Henrik skrev en række bøger, bl.a.:

  • Chemin faisant (1982), digte
  • Skæbne forpligter (1996), erindringer
  • Cantabile (2000), digte
  • Hviskende brise (2005), digte
  • Frihjul (2010), Fabula (2011)
  • I mine lykkelige nætter (2014), digte

Under pseudonymet H.M. Vejerbjerg oversatte han sammen med dronning Margrethe Simone de Beauvoirs Alle mennesker er dødelige (1981) fra fransk. Han bidrog også til erindringsbogen "Enegænger – Portræt af en prins" (2010) af Stéphanie Surrugue (født 1977).

Prins Henriks sidste tid

Prins Henrik
Det sidste officielle portræt af prins Henrik, publiceret af kongehuset den 13. januar 2018.
Prins Henrik
Af /Kongehuset.

I sin nytårstale den 31. december 2015 oplyste dronning Margrethe, at prins Henrik ville trække sig tilbage fra offentligheden. Parrets guldbryllup i 2017 blev af samme grund fejret under private former.

Den 6. september 2017 udsendte kongehuset en pressemeddelelse om, at prins Henrik led af demens.

Under en rejse til Egypten i januar 2018 fik prins Henrik en infektion. Efter behandling på Rigshospitalet tilbragte han sine sidste dage på Fredensborg Slot, hvor han døde den 13. februar 2018.

Prins Henriks kiste blev kørt i rustvogn fra Fredensborg Slot til Amalienborg den 15. februar 2018 kl. 10.

Castrum doloris

Den 16. februar 2018 blev prins Henriks kiste transporteret fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke. Her lå prins Henrik på castrum doloris. Båren blev placeret på en katafalk overdækket med et klæde i purpurfløjl. Officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet stod på skift æresvagt omkring prins Henriks båre.

Bisættelse

Prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke den 20. februar 2018. Bisættelsen blev forestået af kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen. Under bisættelsen fra Christiansborg Slotskirke, havde prins Henrik ønsket et blomsterarrangementer, der skulle indrettes som en blomstrende have, en reference til hans tale til dronning Margrethe ved deres bryllup.

I 2017 havde prins Henrik bekendtgjort, at han ikke ønskede at blive begravet i Roskilde Domkirke, sådan som det ellers havde været planlagt. Halvdelen af hans aske blev i stedet spredt ud i de danske farvande. Den anden halvdel blev nedsat i en urne i haven ved Fredensborg Slot.

Prins Henriks bisættelse
Prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke den 20. februar 2018. På første række ses fra højre dronning Margrethe, daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt prins Joachim og prinsesse Marie.
Prins Henriks bisættelse
Af /Ritzau Scanpix.

Prins Henriks Fond

H.K.H. Prins Henriks Fond har gennem tiden støttet arbejde for at fremme livskvaliteten i Danmark og øge Danmarks anseelse kulturelt, herunder erhvervsmæssigt eller inden for forskningen. Fonden har ydet støtte til personer fra kulturen, erhvervslivet eller forskningen og har især haft fokus på fremme af dansk-fransk samarbejde.

Den sidste uddeling af stipendier fra fonden fandt sted i december 2020.

Sprog

Prins Henriks modersmål var fransk, men han lærte sig dansk, efter at være flyttet til Danmark. Herudover talte prins Henrik engelsk, kinesisk og vietnamesisk.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig