Faktaboks

Jens Bilgrav-Nielsen
Født
1936

Jens Bilgrav-Nielsen, f. 1936, dansk politiker. Jens Bilgrav-Nielsen blev uddannet inden for folkehøjskolen og var lærer ved fri- og højskoler fra 1963, fra 1977 ved Brandbjerg Højskole. Han var MF for Det Radikale Venstre 1966-77 og 1979-94. I Poul Schlüters KVR-regering 1988-90 var han energiminister; i 1990 blev han formand for Finansudvalget. Jens Bilgrav-Nielsen beskæftigede sig med medie- og miljøpolitik og bidrog i 1986 stærkt til det mediepolitiske forlig, som banede vej for TV 2.

Jens Bilgrav-Nielsen var statsrevisor 1994-98, og han var bestyrelsesformand for Friluftsrådet 1995-2001 og for TV 2 1999-2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig