Faktaboks

Jonas Dahl
Født
26. februar 1978

Jonas Dahl.

.

Jonas Dahl er en dansk politiker. Han er cand.mag. i samfundsfag og historie og arbejdede 2005-07 som fuldmægtig i Aarhus Kommune. I samme periode var han regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for SF.

I 2007 blev Jonas Dahl medlem af Folketinget og har været sit partis sundheds- og universitetsordfører. Han er endvidere medlem af SF's landsledelse. Han har beklædt en række ordførerposter, således blev han i 2012 finans-, forsvars- og trafikordfører.

Da Jesper Petersen i marts 2013 forlod SF, overtog Jonas Dahl hans post som politisk ordfører. Senere på året overtog han uddannelsesordførerskabet og fortsatte også som trafikordfører. Ved en ministerrokade i december 2013 blev han skatteminister i en kort periode i Helle Thorning-Schmidts regering (S, R, SF). Sammen med de øvrige SF-ministre udtrådte han af regeringen i januar 2014.

Da Pia Olsen Dyhr efterfølgende i februar samme år blev ny formand for SF, blev Jonas Dahl gruppeformand; endvidere blev han finansordfører.

I 2016 meddelte Jonas Dahl, at han senere samme år ville forlade Folketinget, idet han var blevet direktør for regionshospitalet i Randers. Jonas Dahl er efterfølgende konstitueret som hospitalsdirektør på Hospitalsenheden Midt, der omfatter Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel, fra 1. juni 2023.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig