Faktaboks

Jørgen Jensen
Født
17. januar 1920
Død
13. april 1987
Jørgen Jensen og Ole Sohn.
Jørgen Jensen (tv.) og Ole Sohn på DKP's partikongres i 1986.
Jørgen Jensen og Ole Sohn.
Af /Ritzau/Scanpix.

Jørgen Jensen var en dansk politiker, formand for Danmarks Kommunistiske Parti 1977-1987.

Jørgen Jensen, der var uddannet automekaniker, blev medlem af DKP under besættelsen og var fra 1952 medlem af partiets centralkomité. Som aktiv fagforeningsmand var han formand for Metal Lyngby 1961-1978; han var medlem af Folketinget fra 1975 indtil valget i 1979, hvor DKP ikke opnåede repræsentation. Jørgen Jensen efterfulgte i 1977 Knud Jespersen som partiformand og sad på denne post indtil sin død. Han blev efterfulgt af Ole Sohn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig