K.B. Andersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

K.B. Andersen var en af højskoletraditionens bærere i dansk politik; folkeoplysning og idédebat prægede hans fornyende indsats inden for Socialdemokratiet. Som udenrigsminister 1971-73 og 1975-78 lagde K.B. Andersen vægt på en linje, der kunne finde støtte hos de fleste af Folketingets partier. Oppositionen var dog ikke altid enig i hans undertiden noget kategoriske erklæringer til fordel for frihedsbevægelser i den tredje verden.

K.B. Andersen, Knud Børge Andersen, 1914-1984, dansk politiker. K.B. Andersen blev cand.polit. 1940 og var fra 1935 ansat i Statsradiofoniens foredragsafdeling, hvis chef han var 1948-50. Han underviste på Krogerup Højskole, var 1950-57 forstander for Arbejderhøjskolen i Roskilde, deltog samtidig i Socialdemokratiets idédebat og var 1953-58 en fornyende redaktør af partitidsskriftet Verdens Gang.

K.B. Andersen var MF i to perioder, 1957-70 og 1973-81. Han fik hurtigt vigtige poster i folketings- og partiarbejdet og var bl.a. i 1961 med til at udarbejde Socialdemokratiets principprogram. Som undervisningsminister i ministeriet J.O. Krag 1964-68 gennemførte han loven om udlevering af de islandske håndskrifter, loven om oprettelsen af højere forberedelseseksamen (HF) samt en række andre udvidelser på uddannelsesområdet. Efter i et år at have været partisekretær blev K.B. Andersen i 1971 udenrigsminister — først under J.O. Krag, derefter i Anker Jørgensens ministerier 1972-73 og 1975-78. Som udenrigsminister var han særligt engageret i den tredje verdens lande og var ofte fortaler for frihedsbevægelsernes kamp for selvstændighed og ligestilling i forhold til den rige verdens lande. Efter at have trukket sig tilbage fra udenrigsministerposten sluttede K.B. Andersen sin politiske karriere som Folketingets formand 1978-81. Sammen med J.O. Krag skrev han bogen Kamp og fornyelse. Socialdemokratiets indsats i dansk politik 1955-71 (1971).

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om K.B. Andersen i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

K.B. Andersen var en af højskoletraditionens bærere i dansk politik; folkeoplysning og idédebat prægede hans fornyende indsats inden for Socialdemokratiet. Som udenrigsminister 1971-73 og 1975-78 lagde K.B. Andersen vægt på en linje, der kunne finde støtte hos de fleste af Folketingets partier. Oppositionen var dog ikke altid enig i hans undertiden noget kategoriske erklæringer til fordel for frihedsbevægelser i den tredje verden.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/06/2009
Oprindelig forfatter
TKaa
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki