Lauge Dahlgaard, 1919-1996, dansk politiker, økonom og statistiker, søn af Bertel Dahlgaard. Lauge Dahlgaard blev cand.polit. i 1943 og gjorde indtil 1959 karriere i Direktoratet for Vareforsyning. Derefter overgik han til Sekretariatet for Civilberedskab og var 1963-68 og 1975-82 økonomisk-statistisk konsulent i Undervisningsministeriet.
I 1968-71 indførte Lauge Dahlgaard som arbejdsminister i VKR-regeringen flere varige forbedringer af arbejdsmarkedslovgivningen. Han var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre 1971-75.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.