Faktaboks

Morten Østergaard

Morten Østergaard Kristensen

Født
17. juni 1976, Aarhus
Morten Østergaard

Morten Østergaard på vej til afhøring i undersøgelseskommissionen om skat den 25. november 2020.

Morten Østergaard
Af /Ritzau Scanpix.

Morten Østergaard er en tidligere dansk politiker, der var politisk leder for Radikale Venstre i årene 2014-2020. Den 7. oktober 2020 trådte Morten Østergaard tilbage efter en sag om seksuel krænkelse af en partifælle. Han blev efterfulgt af Sofie Carsten Nielsen. I juni 2021 forlod Morten Østergaard Folketinget, og i august samme år tiltrådte han en stilling som klimarådgiver i ingeniørvirksomheden cBrain A/S.

Morten Østergaards politiske karriere

Morten Østergaard, der er cand.scient.pol., var i årene 2002-2005 næstformand for Radikale Venstre. Han blev medlem af Folketinget i 2005 og var fra 2006 medlem af sit partis gruppeledelse. I perioden 2007-2011 var han næstformand for folketingsgruppen. Han beklædte bl.a. ordførerposter for integration og arbejdsmarked og var finansordfører.

I årene 2011-2014 var Morten Østergaard minister for forskning, innovation og videregående uddannelser i regeringen Helle Thorning-Schmidt. I perioden februar-september 2014 var han skatteminister.

Da Margrethe Vestager i september 2014 blev udpeget til EU-kommissær, overtog Morten Østergaard posten som partiformand, og han overtog samtidig hendes ministerpost som økonomi- og indenrigsminister. Ministerposten besad han indtil folketingsvalget i 2015. Herefter var han gruppeformand for Radikale Venstres folketingsgruppe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig