Faktaboks

Nanna Westerby Jensen
Født
11. juli 1984

Nanna Westerby Jensen.

Nanna Westerby Jensen er en tidligere dansk politiker, der var medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti fra 2007 til 2011, valgt i Nordsjællands Storkreds. Hun meldte sig i 2013 ind i Socialdemokratiet.

Nanna Westerby Jensen var i Folketinget sit partis bolig- og uddannelsesordfører og desuden formand for Folketingets boligudvalg – den yngste udvalgsformand nogensinde i Danmark. Hun havde inden sit valg til Folketinget været formand for SF Ungdom fra 2007 til 2008. Endnu tidligere var hun formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Samtidig med Jesper Petersen og Emilie Turunen meldte Nanna Westerby Jensen sig i 2013 ud af SF for at melde sig ind i Socialdemokratiet. Hun har været repræsentant i Råstofinitiativet. Desuden er hun medlem af Den Alternative Velfærdskommission.

Nanna Westerby Jensen er gift med tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig